Nu er det snart weekend

Dagen har været lang.

Emilie skulle af sted til endnu en praktikdag og havde god tid i morges. Lige der gik det op for mig, at jeg har brug for stilhed og tid til mig selv inden jeg skal af sted.

Det blev der ikke meget af i morges. Da først Tøsebarnet var ude af døren, skulle jeg også. Det var lige før jeg kom for sent af sted, og med tungen ud af halsen cyklede jeg de godt seksenhalv kilometer ud til Henriettes lejlighed og de ventede synsmænd på lidt over tyve minutter. Jeg kom ikke for sent, men mændene havde alligevel ventet.

Det er muligvis ikke specielt hurtigt cyklet, men min cykel er ikke bygget til hurtigløb. Den er tung, den er god at sidde på og jeg holder meget af den.

De var nu rigtig søde - synsmændene - og så vidt jeg kunne bedømme blev der ikke skruet op nogen steder, det ikke var nødvendigt.

Fra Henriettes lejlighed gad jeg ikke køre hjem, og stoppede i stedet ved skolen, bryggede the og spiste en af de gode muffins fra Henriettes lokale, mens jeg tegnede og funderede lidt over en reformation af det månedlige nyhedsbrev.

Berit fik i går sat tanker i gang, og nogen gange rykker jeg hurtigere end andre. Da jeg havde tegnet færdig, muffinen var forsvundet og Henrik dukket op, gik jeg over til chefen og forelagde ham ideerne.

Han blev en smule bange for hvad jeg kunne finde på, men var i det store og hele positiv. Det er han generelt. Og vi blev enige om at jeg skulle arbejde videre med ideerne. Hvor det ender er jeg stadig ikke helt sikker på. Der er temmelig mange rotationer i gang. Lige pludselig lander de nok, og hele processen synes jeg er spændende.

Nu er jeg hjemme igen. Altanen byder på frodighed og så meget sol, at jeg må indrømme jeg ikke kan holde ud at være derude. Jeg holder meget af at være ude i sommervarmen, men helst ikke i direkte sol.

Måske jeg skulle gøre alvor af det der med at finde en ny parasol. Den gamle kan ikke rigtig længere tåle de kraftigere vinde på trediesalen.