Vi bor i blokke. Lange blokke vinkelrette på vejen. Vi bor langt fra vejen. I næstsidste opgang.
Når jeg om formiddagen sadler cyklen og kører mod dagens dont, eller når vi spænder skoene og traver mod indkøb er det med retning mod vejen.
Langs hele vores bebyggelse står en række kedelige træer. Jeg ved faktisk ikke hvilken slags.
Langt størstedelen af er de mest af alt kedelige. Lange tomme stammer og kroner, der mest består af lange grene, der aldrig er blevet rettet til, men blot får lov at vokse frit og række mod himlen.
Men i tre eller fire dage i foråret. Når knopper brydes og foldes ud. Så er der næsten magi over rækken af træer.
Blomstene der folder sig ud, er temmelig store og meget lyserøde. Men de holder ikke længe. Efter ganske få dage bliver de overtaget af træets blade, der også vil have plads, og ligesom blomsterne fylder godt til.
Lige nu er knopperne bristefærdige og lige om lidt kan vi nye synet.
Jeg nyder hvert år. Og selvom synet er kort, retfærdiggør det resten af årets temmelig kedelig og uplejede fremtoning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar