Jeg tror ikke det er muligt at tage til Irland og komme udenom hungersnøden og udvandringen.
En million irere sultede til døde, mens kolonimagten lod befolkningen om at passe sig selv, og udsultede dem. Faktisk ganske som vi gjorde mod islændingene. Kolonimagter har vist aldrig været særlig rare ved lokalbefolkningen.
Ved Liffey, ikke langt fra Samuel Beckett Bridge, står The Famine Memorial.
En flok udsultede gespenster, der fylder godt i gadebilledet, og - håber jeg - er langt mere forfærdende at se på, end virkelighedens befolkning gjorde.
Som de står og går der, midt på gaden, med deres få ejendele, på vej mod et af de skibe der kunne føre dem over havet mod det forjættede land, er de ret imponerende at se på.
Værket er lavet af Rowan Gillespie i 1997.
Hvor har du viden on at danskerne sultede islændingene som englænderne irerne? Har søgt lidt og kan ikke finde noget om det. Læs bla danmarkshistorien fra Aarhus universitet. De har dn glimrende artikel om Islands historie.
SvarSletJeg var til et foredrag af Kalle Kuhlmann, historiker og afsindig spændende at høre på. Han fortalte om island og hvordan vi ærlig talt ikke var særlig søde. han lægger sjældent fingrene imellem og kan høres på podcasten De røde Fjer.
SletMeget tankevækkende monument. De ser sulte ud selv om det er metal!
SvarSletDe var lidt uhyggelige
Slet