Dengang jeg gik på håndarbejdsseminariet, fortalte en af de ældre studerende, at gulvene på Thorvaldsens Museum er lige til at strikke.
Hun har ret. Jeg tog på Thorvaldsens, med det ene formål at se på gulvene. Det må bare siges, at det er nogle afsindig smukke og meget strikkeværdige gulve, der befinder sig i museet ved siden af slotskirken.
Siden har jeg altid kastet et blik på gulvene, når jeg er i gamle, fine, historiske bygninger. Gulve er tit flotte og værd at se på.
Vi var nærmest bare trådt indenfor i Skt. Patricks Cathedral i Dublin, da gulvene sprang i øjnene på mig. De var nærmest anmasende, på en lidt hyggelig måde.
Jeg så ikke strik i dem. Men patchwork. Helt sikkert.
Selvom det er en stor kirke, var jeg alligevel imponeret over hvor mange forskellige sammensætninger af kvadratiske fliser, der er at finde gennem hele bygningen.
Jeg beklager genskinnet, det var svært at undgå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar