Trenden omkring knuder, bagsider, uden de store fine hæftninger og i mine øjne lidt mere sjusk, har jeg det fint med. For andre. Det virker bare ikke for mig.
Jeg er fra en baggrund hvor det med bagsider er en historie for sig. Hvor det at jeg synes det bliver lidt sjusket med knuder og deslige, har sin begyndelse.
Når nogen viser mig noget de har syet, kan jeg godt finde på at kigge på bagsiden. Her handler det ikke om at finde fejl, men om hvordan svære dele af syningen er løst. Jeg kan lære af andre løsninger. Og her kan en flok knuder også være en god løsning. Også selvom jeg ville have gjort det anderledes.
Jeg kan godt lide at vi kan nå frem med forskellige løsninger. Og jeg kan godt lide at processen handler om at komme hele vejen rundt - på både for- og bagside.
Da jeg lærte at brodere, fik jeg fortalt at det var vigtigt at hæfte ender og gøre det pænt. Jeg fik ikke fortalt hvorfor. Det lærte jeg ad anden vej.
Jeg kunne godt lide at gøre det pænt, så det gjorde jeg. Ikke fordi jeg vidste det ville påvirke det færdige broderi, men fordi jeg synes det var pænt.
Samtidig med at jeg satte nogen af mine første korssting, syede en veninde også et korsstingsbroderi. Hun syede noget med blomster, der skulle monteres flat på et stykke pap til et eller andet, jeg har glemt. Jeg synes der var noget med en kalender.
Blomsterbroderiet var noget nær en buket med mange forskellige farvede blomster, der ikke alle sad ved siden af hinanden. Veninden syede alle sting i samme farve på en gang, lod tråden løbe fra den ene ende af stoffet til den anden, som broderiet skred frem og endte med et broderi, der så pænt ud fra forsiden, og var en stor klump af lange tråde, der filtrede sig ind i hinanden på bagsiden.
Det var jo fint nok. Tænkte vi begge. (Okey, jeg synes det var lidt sjusket, men det var hendes valg). Indtil det skulle monteres på det der pap.
Nu blev det nemlig ikke flat, men temmelig bulet og ikke særlig pænt. Det var her jeg forstod hvorfor bagsiden skal være pæn. Veninden ligeså.
Som jeg husker det, endte monteringen af blomsterne med en slags udfyldning, så stoffet ikke længere lå glat, men pænt lagt over en pude af fyld.
Jeg har set bagsider, der nærmest ligner forsiden. Det gør min ikke. Men den er flad, så en montering, uanset hvordan den med tiden skal se ud, kan laves som jeg får lyst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar