søndag den 14. april 2024

Vejret i Irland

 

Alle ved det regner i Irland - hele tiden. Eller det vil sige, vejret ved det åbenbart ikke. Vi oplevede ikke megen regn. 



Faktisk var oplevelsen at vejret var fantastisk. Vi oplevede stort set kun regn, når vi var på vej hjem. Sådan cirka, når vi havde besluttet at finde tilbage til vores logi, og stod og ventede på en bus, eller gik gennem gaderne. 

Og det var ikke voldsom regn. 

Men det med at det regner i Irland, sælger åbenbart. 

Vi mødte et hav af turistbutikker med souvenirers.  Mange af dem noget med grønt. Jeg kom hjem med den sødeste lille pin af et får. Emilie fik den, så hun kunne give den til mig. Vi har nemlig stadig en aftale om, at jeg skal have en pin, når jeg strikker noget til hende. 



Altså fandt hun projekttasken der er fyldt med pins, valgte det rigtige sted og satte den fast.

Tilbage til regnen. Den ene af turistbutikkerne havde nemlig et fint skilt over døren, der i den grad viste at det regner i Irland. Og at der er får. 

Vi så de samme figurer i flere af de andre butikker (den dag vi ledte efter en T-shirt til Anders. Det er nemlig blevet det, han skal have med hjem), men kun den ene med et reelt skilt. 





2 kommentarer:

  1. De der får er bare herlige. Det er vist ikke uden grund at Irland også kaldes den grønne ø, den bliver vandet grundigt :) I var meget heldige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, det tænker jeg også vi var :)

      Slet