Spind på en søndag - Uge 17

 

Ugen kort:

• Siden jeg startede som lærer har min undervisning mest været planlagt i mit hoved og ofte undervejs. Ikke fordi jeg ikke vidste hvad jeg ville, mere fordi jeg var i tvivl om det var muligt at gøre det jeg ville. Som året rinder ud, får jeg mere og mere styr på planerne og nu fungerer planerne også i praksis. 
• Eleverne synes jeg bestemmer for meget. I torsdags efterspurgte et par stykke kuglebaner. Jeg mener det er vigtigt at jeg som lærer sikrer at de har været gennem tekstil, træ og metal, som der står i læseplanen. det har de lige om lidt, og dermed kan den sidste tid give plads til et selvstændigt projekt. Det kunne godt være en kuglebane, det kræver bare at de laver arbejdstegninger og dokumenterer processen undervejs. Jeg er ikke sikker på, hvor glade de bliver når de får den præsentation. 
• Jeg var til fagfordeling. Det har jeg aldrig prøvet før. Fagfordeling er for de indviede og handler om at fordele fag, klasser og timer mellem skolens lærere for næste skoleår. Jeg tror jeg fik det allerbedste. Alt er ikke endeligt, en fagfordeling er aldrig slut, før alle huller er dækket, og dermed kan der principielt snildt laves om på den foreløbige plan. 
• Den foreløbige plan handler om et nyt team, masser af håndværk og design - også valgfag for de store -og toppet op med støttetimer i egen klasse. Det bliver spændende. 
• Jeg skulle have hentet Oscar og Daniel skulle have spist med. Omstændighederne ville noget andet. Vi ses i stedet på tirsdag.
• Jeg har fået mast mine bryster, afleveret prøve fra den anden ende, og venter vel egentlig bare på indkaldelse til smear-test. Det er fint at kunne sætte kryds ved det, og vide der går et par år før det hele starter forfra. 
• I Københavns Kommune holder skolerne lukket bededag. Der er lagt en plan så timerne arbejdes ind en anden dag. Jeg har ikke det store overblik, men synes egentlig det er snyd at jeg kan holde fri, mens pædagogerne i SFO skal møde ind i passe alle børnene - hele dagen. 
• Jeg siger selvfølgelig ikke nej til en fridag, og kørte i stedet forbi Tinderhøj, hvor en af de gode gamle lærere har fået nyt arbejde og sagde farvel. Jeg havde god tid og købte blomster fra Berit, Louise og jeg på vej derud.
• Det er altid skønt at se mine tidligere kolleger. Det var det også i fredags. 
• Berit kørte mod weekend, Louise havde en aftale i byen og skulle slå et par timer ihjel. Vi kørte i centret, drak the og snakkede til hun skulle videre. 
• Weekenden har været fyldt med sol.

Læse:

Jeg har en følelse af at læse mindre og mindre. Jeg forstår ikke hvorfor. En halv side og så kan jeg ikke mere. Måske er det fordi jeg ikke kan se. 

Jeg er temmelig nærsynet. Da jeg for lidt over et år siden gik til optikeren og fik styr på linser og styrker, havde jeg en god snak med optikeren om syn og korrigering. Hun sagde at skulle hun korrigere fuldt ud, så jeg ser skarpt på meget lang afstand, vil jeg slet ikke kunne se tæt på. 

Vi endte med en middelvej, hvor jeg ser fint på afstand, men alting nok bliver lidt uldent i kanten ude i horisonten, Til gengæld kan jeg snildt læse. Altså når jeg sidder i sofaen med en bog. Eller bevæger mig rundt i samfundet. 

At tråde en nål eller sy små krydser må jeg så erkende er svært, og her er et par billige læsebriller på sin plads. Optikeren mener jeg skal have et par plus 1,75, men dem kan man ikke købe billigt. Så jeg nøjes med plus 1,5 og alt er fint. Hun mente i øvrigt ikke der er behov for mere end de billige læsebriller. 

Tilbage til det der med at læse. Som sagt, jeg læser fint når jeg sidder i sofaen og har bogen på omkring en halv meters afstand. Men når jeg går i seng og ligger og læser, er siderne langt tættere på. Og så kan jeg ikke se noget. jeg tog et par af de der billige briller med i seng. Og så blev side efter side vendt.

Kvikke mig!

Mens Carl Mørch er spærret inden, med en pris på sit hoved, har den samlede politimyndighed besluttet at han er skyldig og gør alt eller måske snarere ingenting for at beskytte ham. 

Jeg bliver i tvivl om han overlever. Om de få, der er på hans side både blandt venner og blandt de få politifolk der hellere vil se beviser end blot tro og blandt den uafhængige pilitimyndighed, der virker fornuftig og Rose, Assad og Gordon, kan nå at bevis hans uskyld, at redde ham inden det er for sent. 

Der er mange mod ham. Ikke kun han tidligere chef og cheferne over, men også de kriminelle bagmænd, har besluttet at han ved for meget. Han ved muligvis mere end han tror, han tænker og forsøger at stykke sammen, samtidig med at andre gør det samme. 

Tilbage står spørgsmålet igen - når de det.

Og jeg er ikke engang halvvejs. 

Spinde:

I august sidste år begyndte jeg mit hidtil største spind. Nu er det næsten færdigt. Rokken er tom og der er plads til nyt.

Det er blevet tid til julekalenderen fra sidste år. Jeg købte fibre hos Birthe P og Garngalleriet. De 24 pakker indeholdt den ene fine farve efter den anden. Næsten en perfekt fade i grønne og røde nuancer. 

I går gik jeg udenfor i solen med alle de små pakker. Jeg delte farverne i to dele, en grøn og en rød. Jeg byttede om på rækkefølgen, til jeg var tilfreds og jeg fik en fade, der passer mig. 

11 af de 24 farver synes jeg hører til den røde del. Jeg har lovet Emilie at det kan blive til hende, og hver eneste farve i tre dele til et tretrådet garn. 

Jeg forberedte, besluttede at den første tråd skal gennem min rækkefølge to gange, skilte fibrene, predraftede og viklede op til to store bolde, der hver går fra lilla og pink til de mere orangerøde. 

I dag begyndte jeg at spinde. de to første to små farvedele sidder nu spundne på spolen. 

Jeg tænker det bliver et hurtigt og meget overskueligt spind, og er spændt på hvad det skal blive til. Emilie har mange ideer.