Alt for sene masker - Uge 51

 

Endnu en uge bør have sin egen liste - så: 

Ugen kort:

• Jeg fik bundet et par ender, fra ugen før. 
• Endnu en gang kunne jeg hente ler fra ovnen. Ler der denne gang var færdigglaseret, fint og gode julegaver fra en flok børn, der som altid blev overraskede over hvor fantastisk glaseret ler ser ud. 
• Vi bagte pandekager over bål og drak varm kakao til. 
• Med bålet tændt fik jeg mulighed for at lege lidt med hammer og armbolt. Der skal mere end et bål til, og overvejelser om hvordan vi billigt og effektivt kan konstruere en esse, der enten kan flyttes eller tåle at være ude, kan gøres, 
• Jeg hentede Oscar til overnatning tirsdag, onsdag afleverede jeg ham i børnehaven. Torsdag hentede Emilie ham hjemme og sammen brugte de dagen i Eventyrfabrikken. Det var en fest.
• På skolen var den endnu en gang banko - denne gang i spisepausen for de ansatte, og jeg var så heldig at komme hjem med et af de lækre tapasbrædder, vi fik i julegave for et par år siden. 
• Mens Emilie og Oscar var i legeland, åbnede jeg Klubben til en feriedag i SFO. Jeg fik styr på både glas og fødselsdage.
• For at spare på opvasken, har alle børn (og voksne) et glas med navn på. Dermed behøver man ikke finde et nyt glas, hver gang man skal have et glas vand. Navnene går efterhånden af i vask, og jeg plejer at støve dem alle sammen af, tjekke op og genskabe et par gange om året. 
• Oscar overnattede igen og fredag tog vi til Rebild og jul sammen med familien, Fem timer i tog, kuune godt have været svært for en fireårig, men han lagde sig ned og sov, med den medbragte dyne over sig og endte med at sove over halvdelen af turen. Sjældent har det været så let at rejse med et barn. 
• Julen var fantastisk, Oscars forældre dukkede op lørdag, og sammen tog de hjem til arbejde og anden familie allerede søndag. 
• Det betød vi andre havde en ekstra dag uden børn, for også min fætter og hans familie endte med at tage hjem søndag, Og selvom børnebørn er skønne, er det også skønt, nar der bliver helt stille og de er taget hjem.

 

 

Læse:

Jeg har læst en del siden jeg tog sidste uges billeder, og historien nærmer sig enden. 

Dolora Nidkær gør sit bedste for at udrydde al glæde på Hogwarts, men er vist ved at nå sit endeligt. I hvert6 fald så  vidt jeg husker. Men det kan godt være der skal lidt flere lidelser til, før det for alvor bliver godt igen. 

Nu er det ikke den tyndeste bog, og selvom det ser ud som om jeg er færdig lige om lidt, er der stadig over hundrede sider tilbage. Og der skal jo også være noget historie til de sider. 

Så måske er damen ikke færdig med at terrorisere 

Jeg er stadig underholdt.

Hækle:

For længe siden besluttede jeg at små nye verdensborgere betød hæklede dyr. Nu er det sådan at ikke mindre end tre af mine kolleger venter småfolk - godt nok i form af børnebørn. De to kommende mødre er af den slags jeg kender, og som før har fået hæklede dyr. Så selvfølgelig skal de have igen. 

Den tredje bliver morfar - faktisk blev han morfar juleaftensdag, snak om julegaver - for allerførste gang, til en lille prinsesse, som han har glædet sig så meget til, at jeg synes det ville være helt forkert ikke også at hækle til den lille nye verdensborger.

Også selvom jeg ikke kender moderen, 

Jeg ved ikke om det er en god ide - om jeg ender med at skulle hækle langt flere dyr end tænkt, som tiden går. 

Men nu er jeg i hvert fald i gang - med det første dyr. Det bliver en flodhest, til den lille juleaftensprinsesse. 

De andre er endnu ikke kommet til verden, men det sker i januar - så jeg må hellere se at komme i gang. Der venter nemlig endnu en lille pige og en lille dreng.