Som jeg lige har skrevet i ugeoverblikket fra uge 50, brugte jeg søndag sammen med Sille og Rose.
Det var en usædvanlig kold søndag, af den slags der var en del af op til jul. Vi kunne være blevet inde, men besluttede at Rose havde godt af at komme ud, iførte os alt det varmeste vi havde og begav os mod legepladsen.
Fordi det ikke var til at vide hvor længe barnet ville holde (for ikke at tale om os andre) blev klapvognen hjemme og hun måtte gå selv. Det betød at turen frem og tilbage også talte i forhold til at brænde energi af.
Legepladsen ved Enghave Plads er normalt velbesøgt. Det kunne man ikke sige den dag. På et tidspunkt var vi helt alene, men det meste af tiden var der også et par børn og deres forældre.
Rose var den dag mest vild med sand. Sand bliver hurtigt temmelig koldt, og jeg måtte erkende at jeg nok i virkeligheden ikke rigtig havde tøj nok på til en tur på legepladsen. Jeg havde i forvejen taget bussen mod Frederiksberg, for truslen om islag havde jeg ikke lyst til at lægge mig ud med.
Hjemme igen havde Sille været en tur til Stockholm sammen med sin mor og købt et svensk gingerbreadhouse.Med kagelim og tyk glasur, brugte vi temmelig lang tid på at samle og dekorere hele herligheden.
Rose havde en fest, Hun er god til at sidde stille i lang tid og arbejde med noget kreativt. Hun vidste præcis hvordan huset skulle se ud, og selvom jeg egentlig ikke synes jeg var særlig god til at dekorere med glasur og en tylle, forsøgte jeg efter bedste evne at efterkomme hendes krav.
Det kan godt være det ikke var det pæneste hus nogensinde, men det var hyggeligt og Rose var temmelig tilfreds.
Da mørket faldt på, vendte jeg næsen mod bussen. Med mig havde jeg julegaver fra Sille og Rose, der heldigt for mig, vejede noget mindre end dem, jeg havde haft med.
Jeg elsker den slags kagehuse. Vi plejer at have et, men jeg har ikke fundet noget i år (jeg har ikke været i Sverige ;) ) Jeres er bestemt et flot ét af slagsen. God jul!
SvarSletCharlotte, jeg er ikke sikker på jeg nogensinde har lavet sådan et kagehus før, men det var hyggeligt. Og skal Rose nogensinde have hjælp igen er jeg klar :)
Slet