Sidste weekends kursus bød på fire opgaver. Der var træ til at lave opgaverne, men ikke mulighed for att øve først - det var sådan set lige på og hårdt.
Det var fire gode opgaver, som for hver øvelse blev lidt sværere, krævede lidt mere, og lærte os nye færdigheder.
Havde jeg fået opgaverne på forhånd, havde jeg nok rangeret dem anderledes, fordi jeg troede noget ville være sværere og andet lettere. Her er det godt med en underviser, der ved hvad han laver.
Vi startede med en kølle. En kølle bruges for eksempel til at slå på et stemmejern. At slå med træ i stedet for metal - som en traditionel hammer - er mere skånsomt for træet, der skal arbejdes med.
Man bruger også en kølle, når værktøjet, der holder træet på drejebænken slåes fast. Dermed lavede vi sådan set et stykke værktøj, vi skulle bruge. Ingen af os havde dog lyst til at begynde at slå og potentielt ødelægge det vi lige havde lavet, og brugte i stedet nogle af de gamle køller værkstedet indeholdt.
Køllen er lavet af eg. Træet bliver drejet på langs af årene, hvilket viste sig at være lettere end at dreje på tværs. Det giver sådan set meget god mening. Det var bare ikke noget jeg havde tænkt over i forvejen.
Jeg lavede stort set en kopi af den kølle underviseren viste os. De færdige køller var meget forskellige, og det var fedt at se. Jeg valgte at kopiere, fordi jeg synes der var nogle gode detaljer: Det koniske håndtag, den lille finurlige detalje mellem håndtag og slagflade, rundingen i enden og de fine linjer, der opstår når man laver en rille og holder ståltråd stramt hen over, mens emnet drejer. Når friktionen skaber varme, ender ståltråden med at brænde sig ind i træet med en sort stribe til følge.
Opgave nummer to var en bordskåner. Denne gang var udfordringen af lave tre helt ens pinde, med samme omkreds i både den smalle og den brede ende.
Igen drejede vi med årene, det betød at noget var kendt. Træet var pære og dejligt at arbejde med.
Det var overraskende let at nå samme tykkelse, måske fordi jeg målte hele tiden. Jeg var temmelig glad for skydelæreren. Til gengæld var rundingen i den brede ende svær. Det er svært at lave pæne rundinger.
Hullerne til samlingen, borede vi med søjleboremaskinen. Vores underviser havde lavet en opstilling med en holder, der sørgede for at vi borede hullerne i den rette vinkel.
Jeg blev nok lidt overmodig, tænkte at sådan en boremaskine har jeg helt styr på, og holdt ikke godt nok fast ved det første hul. Med en meget fin ridse til følge.
Jeg holdt bedre fast på de andre to.
Og dermed var dag nummer et slut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar