Julen har været skøn. Helt som den skulle være og sammen med yndlingsfamilien. Efter to år, var det så dejligt igen at kunne mødes og bruge en flok dage sammen, uden andre planer end at være sammen. Og jo spise noget god mad, danse om et træ og pakke en flok gaver op.
Det sidste skal til. Det første er det vigtigste.
Vores jul er altid temmelig stille med plads til alle. Har man lyst til at have nattøj på under julemiddagen, er det helt i orden, syer man en ny kjole og lufter den juleaften er det også på sin plads. Vi har plads til det hele.
Siden sidste gang vi mødtes er familien udbygget med et par børn. Mange af os havde ikke mødt hinanden før, og mens Amalie har mødt familien før, har hun aldrig holdt jul sammen med os. Hun var ganske tilfreds med vores måde at holde jul på, og vender gerne tilbage en anden gang.
Oscar var med os i toget den tre og tyvende, mens hans forældre skulle på arbejde og dukkede op på dagen. Det betød han havde lidt længere tid til at lære Alba at kende. Min fætters lille datter på to et halvt, var til tider god at lege med, andre gange var hun lidt for lille. Mon ikke det udligner sig med tiden.
Også Albas mor var med. Mens jeg aldrig har mødt Alba før, galdt det samme for hendes mor. Hun faldt heldigvis også godt ind.
Når julen er så low key er der plads til at være halvsnottede og ikke helt på toppen. Det var godt, for vi var flere, der op mod ferien har haft pressede arbejdstider og var lidt småsløje. Hjemme igen kunne vi gå helt i gulvet, og både Anders og jeg har brugt dagene siden vi kom hjem, på at pudse næse i et væk, finsove i løbet af dagen og passe på os selv.
Vi når ikke meget inden nytåret står for døren og hverdagen igen banker på. Det er helt i orden. Jeg tror faktisk det er det, vi har brug for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar