Andendagen startede med en skål. Jeg havde glædet mig til det med skåle. Denne gang arbejdede vi med ask.
En skål bliver drejet på tværs af årene. Det betyder andre arbejdsgange og andet værktøj. Det værktøj man bruger til at dreje med ligner mest af alt et overdimensioneret stemmejern. Eller rettere huljern - altså et kurvet stemmejern.
Det er det så ikke helt. Værktøjet kaldes stål eller jern. Stålene har flere forskellige kurver, de kan være meget tætte - U-jern. Vinklen på skærefladen er forskellig alt efter hvad det skal bruges til. Der er også helt lige jern - stikstål og mejsel.
Igen giver det god mening at bruge forskellige værktøjer til forskellige arbejdsgange.
Til førstedagens arbejde på langs af årene brugte vi et bredt let kurvet jern. Når man arbejder på tværs af årene skal jernet være mere kurvet, tæt på det der U-jern.
Jeg synes det var sværere at arbejde med. I hvert fald til at starte med.
Jeg valgte at min skål skulle have lidt facon, og forsøgte at runde den og få en kant til følge. Det synes underviseren var lidt sejt, men også potentielt meget sværere. Jeg mente at jeg ville udfordre mig selv.
Der havde også været masser af udfordring, havde jeg holdt mig til en mere enkel facon. Men jeg er jo mig…
Jeg havde glædet mig til det med en skål, men må også bare erkende at der er meget arbejde i sådan en. Der skal vinkles, det U-formede stål samarbejde ikke helt så godt som det jeg brugte dagen før, og det tager tid at hule ud, at forme og få den facon der er ønsket.
Jeg er sikker på at erfaring hjælper.
Sidste opgave var en nisse. Underviseren var usikker på hvilke træsorter vi brugte - en lys til kroppen og en rød til hue og næse.
Nissen er lavet i tre dele og limet sammen.
Første opgave var at lave to kugler, der hænger sammen, Helt kuglerunde kugler er noget af en kunst. Det så legende let ud, da underviseren viste hvordan vi skulle gøre. Det var helt klart noget andet at stå med det selv.
Jeg havde rundet enderne på bordskåneren, og havde derfor lidt erfaring, Det var som sådan det samme vi skulle gøre - det virkede bare meget, meget sværere.
Der var klart en oplevelse af at stoppe mens legen var god. Derfor valgte jeg at mit hoved var rigtig fint, selvom det er noget skævt i forhold til ønsket om en kugle. Kroppen stoppede jeg ligeledes, da jeg synes den var rund, selvom det betød en forholdsvis stor flade at stå på - så vælter den ikke så let.
Huen var et kapitel for sig, men også en gentagelse, der betød at det alligevel gik rimelig hurtigt. Næsen var sjov, og sådan en man skulle passe på ikke at tabe.
Jeg synes det var gode opgaver og glæder mig til at lege mere med drejebænken.
Jeg fandt en gammel hylde, der skulle smides ud, reddede den, har skåret den op og limet den sammen, så der er håb om en lidt dybere skål.
Jeg er så klar.
Tid er en mangelvare.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar