lørdag den 31. december 2022

De smukkeste isblomster

 

Børnene er blevet voksne, er flyttet hjemmefra, og det er efterhånden længe siden at Lærke gjorde klart, at hun gerne ville lægge hus til årets julesamling. 

 


 

Altså drog vi mod Rebild, Rold skov og udkanten af de der bakker, hvor Lærke og Martin har slået sig ned  i et temmelig lækkert hus med god plads.

Det var koldt i juledagene, frosten skinnede klart og selvom huset var stort, var det ikke stort nok til at vi alle kunne sove der. Heldigvis ligger der et vandrehjem med separate værelser og eget bad kun ti minutter væk til fods. 

Der sov vi. Sammen med Nina og Michael. Det var ganske rart at kunne lægge de unge og børnene bag os, når tiden kom til at sove og gå turen gennem villakvartererne til vandrehjemmet der er indrettet med hovedsæde i et gammelt fint stråtækt hus.

 

 

Det var ikke spændende værelser, men de havde det vi skulle bruge og der var plads på bænken ude foran til at en flok medbragte øl, kunne drikkes mens resten af verdenssituationen blev klaret inden vi gik hver til sit. 

Det gider vi godt igen en anden gang.

De frostklare morgener, når vi gik fra vandrehjemmet til Lærkes hjem, var smukke og lyse og kolde, men vi var godt klædt på. 

 

 

Og lige henne om hjørnet kunne vi se en legeplads. Oscar gad godt gå med os på legepladsen, selvom det ikke var den mest spændende legeplads nogensinde og kulden betød at vi ikke blev længe ude, 

Lærke sagde senere at der var langt bedre legepladser lidt længere væk, men dem må vi finde en anden gang.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar