Det er superhyggeligt at åbne en lille pakke to små pakker hver dag. Det er mange år siden, jeg har gjort det sidst.
De daglige pakker er fyldt med uld til spinding. Nogen ville gå all in og spinde dagens protion, lige som nogen skynder sig at strikke, når pakkerne indeholder garn.
Jeg er helt med på at det kan være rigtig hyggeligt. Jeg kan bare mærke at jeg vil hellere pakke det hele op, have god tid til at beslutte hvad og hvordan og starte et projekt på et langt senere tidspunkt. En eller anden, jeg kan ikke huske hvem, sagde den anden dag, at på den måde får man glæde af gaverne flere gange.
Den er hermed købt.
Den første kalender indeholder kæmmede fibre, Fibrene er farvede efter et billede af et hedelandskab, med en hel masse grønt i flere nuancer, lyserøde blomster, jord og himmel. Det turde jeg godt kaste mig ud i.
Der er i alt femhundrede gram uld. Det er temmelig meget. Derfor pakker jeg også et pænt stort stykke ud hver dag,
Ulden er farvet i et langt stykke, som bagefter er delt i fireogtyve dele. Det betyder at jeg ender med en bunke uld, der har et fortløbende farveforløb. Det betyder også at det bliver mere vigtigt at have det hele, inden jeg begynder at spinde af det, for hvor forskelligt ender det? skal det spindes fortløbende, eller blandes fuldstændigt? Og hvordan ender farveforløbet med at være?
Det sidste er ret spændende.
Foreløbig er det meget grønt.
Det har jeg det ret godt med.
Den anden kalender er den med rolags. Små uldne ruller.
Her er der ingen tal på pakkerne, jeg vælger bare en. Til gengæld kunne jeg selv vælge hvilken farve min kalender skulle have mest af.
Jeg valgt sjovt nok grønt.
Rolags er så fine. Der er noget afsindig lækkert og æstetisk over de små ruller, der er rullet sammen til en snegl.
Jeg er både spændt på at spinde med dem, og synes det vil være synd at ødelægge dem. Altså er det ganske fint at pakke dem op, uden at gøre mere ved dem.
Mens jeg gemmer kartefloret i poserne med numre, for at holde styr på rækkefølgen, er der ingen rækkefølge på rolags'ne, så jeg overvejer om jeg kan finde en fin måde at have dem liggende, så jeg kan se dem, gennem hele måneden.
Måske et lille fad kan gøre det. Det har jeg ikke besluttet endnu.
Så lige nu ligger de forsigtigt i en kasse sammen med de andre fibre.
Og ja, der er kun gået fire dage, men søndag virker som en god dag at samle sammen på. Ugens andre dage bliver hurtigt for svære at nå dagslyset i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar