Ulla Tee

 

Tilbage til Februar stod der strømper med flæser på programmet. Flæser var ikke lige min kop the, så det stod meget hurtigt klart at strømperne skulle være til Emilie.

 

 

Flæserne indeholdt mohair, og på en eller anden måde lykkedes det at købe mere end et nøgle silkemohair, før vi fandt farver der faldt i Emilies smag.  

Jeg tænkte striber, foreslog Emilie en trøje af det der overskydende mohair. Der var ikke helt nok til en sweater, men rigeligt til at starte med. Emilie sprang hurtigt til, kiggede garn at sætte til, og gik ret hurtigt fra  diverse muligheder på nettet til de hjemlige hylder, hvor hun fandt en cone fyldt med meget tynd uld, som jeg sandt at sige må indrømme ikke at kunne huske hvor jeg har fra, men vistnok har haft i længere tid end Emillie har levet - måske det bare var på tide at få det brugt!

Hun fandt selv en opskrift - det er hun faktisk blevet ret god til - og valgte at bruge de forskellige farver mohair i brede striber eller blokke, som det kaldes i dag. Jeg havde en forestilling om smalle striber, men det skulle jeg ikke bestemme. 

Jeg gik i gang. Det var sådan set ikke fordi den tog så lang tid at strikke, den har bare holdt lange pauser. Men nu er den altså færdig. Og Emilie har taget den i brug. 

Design: Ulla Tee af Maria Møller.

Garn: Tynd, tynd brun uld fra hylden, der har stået i lang tid, sat sammen med silkemohair i flere farver. Jeg strikkede med to tråde af den tynde uld og en tråd silkemohair. 

Jeg brugte rosa og lilla toner silkemohair fra dels Sandnes dels Selfmade. 

Jeg endte med at bruge 168 gram af den tynde uld og et samlet forbrug af silkemohair på 118 gram.

Pinde: Selve trøjen er strikket på en pind 4 mm, mens alle kanter er strikket med en pind 3,5 mm. 

Jeg har brugt rundpinde til det hele - i flere forskellige længder.

Størrelse: Jeg har strikket mig gennem flere størrelser, for at nå et mål, der passer til Emilie. 

Jeg startede med maskeantallet til 95 centimeter og arbejdede mig gennem 105 til 115 centimeter. 

Bemærkninger: Jeg har som sådan fulgt opskriften, men strikkede ærmegabet dybere, tog flere masker ud i den ekstra længde - for at nå et højere maskeantal og strikkede tilsvarrende flere masker op til ærmerne, da jeg nåede dertil. 

Netop ærmerne var en af grundene til at den har ligget længe. Jeg har en tendens til at stoppe når der skal slåes midt i et projekt. Her var det ærmerne, der fik stoppet mig. Maskerne strikkes op undervejs i formningen af ærmekuplen. Det var en ny måde at gøre det på, ikke noget der sad på rygraden og dermed noget der stoppede mig. 

Da jeg endelig havde strikket det ene ærme, blev jeg igen slået ud, for det viste sig at være for kort. Sådan noget stopper mig åbenbart. Da jeg endelig strikkede først ærme nummer to og siden trævlede kanten af ærme nummer et op og strikkede længere, tog det ikke særlig lang tid.

For at holde på skulderen, har jeg syet et vævet bånd hen over skuldersømmen. 

Sådan er det tit. 

Emilie er glad. Så er der vist ikke meget mere at sige om det.

 

Vil  du se flere billeder af trøjen, kan de ses på Ravelry.