I onsdags startede vi bolsjesæsonen.
Vi vidste der ville være mange børn, der skulle være med. Vi snakkede lidt frem og tilbage, besluttede at holde os til de tre aftener vi plejer, men at udvide med en time, så der er plads tril fire børn mere.
For ikke at ende for sent, startede vi ganske enkelt en time før. Jeg indrømmer gerne at jeg var lidt spændt på både tid og antallet af børn, men det gik så fint. Faktisk var jeg så fokuseret på at være klar til næste hold at vi endte med at være færdige i god tid inden alle skulle hjem.
Bolsjekogning er i den grad noget der ligger på rygraden. Det er muligt vi kun gør det en gang om året, men når først sukker, termometer, lakridspulver og alverdens smagsvarianter findes frem, er jeg klar.
Der var ganske som vanligt gang i den blå farve. Den blå farve er den eneste der smitter af så det kan ses. Jeg plejer at have blå finger efter sådan en omgang, blåt der skal slides af. Blandt børnene er afsmitningen lang mere populær når det kommer til blå tunger og morgendagens grønne urin. Det er sjovt at tisse grønt.
Sådan skal det være. Jeg slider gerne mine blå fingerspidser og lige præcis den dag er det helt på sin plads at børnene går rundt og rækker tunge.
Halvvejs gennem fik vi god mad, så alt ikke gik op i sukkerdampe.
På mandag er det tid igen. Denne gang uden mig, men jeg er med igen, når vi i ugen efter slår dørene op for sidste omgang bolsjer i år. Så skulle alle dem der ønsker gerne have været igennem. Viser det sig at det ikke er sandt, må vi finde en dag mere.
Jeg er færdig efter sådan en aften. Men også fyldt med god energi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar