Viskestykker

 

Når dagene forsvinder og der er tid til blot at være, er det begrænset hvor meget der er at fortælle om. Jeg holder meget af juledagene, der netop giver plads til ingenting. Og efter en flok dage uden det store, blev der på ingen tid fyldt aftaler i kalenderens næste dage.

Men selvom dagene ikke er særlig spændende at berette om, er der alligevel noget at fortælle - eller vise. 

Jeg lavede ikke mange julegaver i år, men dem jeg lavede, bør alligevel dokumenteres.

For længe siden vævede jeg noget, der skulle blive til viskestykker. Det færdige stykke stof, var så lækker en kvalitet, at jeg tænkte det skulle deles med alle. 

Planer blev lagt, blandinger af bomuld og hør købt ind, og væven blev sat op igen. Heromkring gik det op for mig, hvor lang tid det egentlig tager at væve. Specielt når der også er andet at lave. Så ud over det første turkise stykke stof til mig selv, blev det ikke til helt så meget som jeg havde forventet.

Jeg vævede lilla og jeg vævede rødt med orange. To sæt viskestykker, som kunne pakkes pænt ind til glade modtagere. Det første stykke blev også helt færdigt, og er taget i brug.

Jeg må erkende, at jeg kan godt lide hjemmevævede viskestykker. 

Hvis jeg starter nu, er det spændende hvor mange jeg kan nå at væve inden næste jul.

Projekt: Stof til viskestykker


Garn: Cottoline, købt hos Skytten-Danmark. Garnet er 60% bomuld, 40% hør og fåes i et utal af farver. Løbelængden er 1600 meter pr 250 gram. Det turkise sæt er vævet med et kit købt hos Spindelvæven. 

Jeg brugte garnet til både trend og islæt. 

Til trods for at alle tre sæt er lige store, endte jeg med at bruge alt mellem 154 og 224 gram.

Jeg tænker det både handler om hvor lang trenden er og hvor hårdt jeg får slået islættet sammen. Jeg er stadig en novice. 

Kam: 40/10 - dvs 40 tråde på langs pr 10 centimeter. 

Trend og Islæt: Det kunne være spændende med en endnu finere kam, jeg valgte at følge vejledningen fra Spindelvæven og har arbejdet lidt videre med farvefordelingen.

Garnet er lagt dobbelt på både den ene og den anden led. 

På min 60 centimeters væv brugte jeg næsten hele bredden - noget i retning af 50 centimeter. Det passer med mønstret og striberne. 

Jeg målte cirka 2 meter op til trend, og satte den direkte i væven, rundt om den medfølgende pind til at trende op om.

Størrelse: Frisk fra væven målte stoffet 46,5 cm i bredden og var 145 cm langt - cirka.

Jeg vaskede det på 30 grader i maskinen. Efter vask målte det i omegnen af 43 x 134 cm.

Efter syning er jeg endt med viskestykker der måler 43 x 63 centimeter.

Bemærkninger: Inden vask var stoffet meget løst, men efter vask trækker det sig sammen og får en ret lækker struktur.

For at forstærke kanten lagde jeg trådene dobbelt i kanterne, så de to yderste trendtråde i hver side er dobbelte. Jeg synes det gør noget godt ved kanterne. 


Har du lyst til at se flere billeder af stoffet og processen, kan de ses lige her på Ravelry. De lilla viskestykker kan findes her og de rød-orange her.

Masker lidt for sent - Uge 52

 

Mens dagene går, og tiden står stille, vidste jeg godt at det var søndag i går, og havde også intentioner om at tage billeder. Men gråt vejr, tiden der står stille og ja - jeg glemte det.

Lidt ligesom jeg har en følelse af at ugen forsvinder i en tåge.

Men altså - Ugen kort:

• Det har været jul. Vi havde en skøn aften sammen med børn og barnebarn.
• Skolerne blev lukket, og et par fridage sat ind.
• Trods lukning har jeg har været på skolen tre gange og fodret sneglene - jeg fortsætter i næste uge.
• Anders er tilbage på arbejde.
• Emilie og jeg nyder stille dage.
• Det er lidt rart at skulle ud tre gange om ugen. Bare at skulle noget.
• Når jeg er på skolen, får den nye trækvogn en omgang olie, og adventsdekorationerne i forhallen bliver langsomt taget ned.
• Jeg har lavet en stor bog af pap og er i gang med den næste. De skal bruges til en installation i forhallen efter ferien.
• Når nu vi ikke nåede den fjerde adventsuge.

Læse:

Mordene har taget en drejning. Alt har taget en drejning. Er det mord? Er det et mysterie? Overlever Niels?  Lige nu er han tæt på døden. Og hvad med Hanna? Overlever hun?

Jeg ved Niels overlever. For jeg har næste bog i serien liggende, men lige nu ser det alligevel sort ud.

På en eller anden måde er historien svinget fra at være spændende, til at være noget andet. Noget der stadig får mig til at vende side efter side. Noget der stadig får mig til at ville finde en mening i alt det mærkelige der nok hænger sammen, men gør det på en meget mærkelig måde. 

Strikke:

Noget af det første garn jeg spandt, strikkede jeg et sjal af. Silken Sand Shawl - det var superfint, det var en fryd at strikke, men jeg bruger det aldrig. Formen er forkert. Jeg bryder mig ikke om at have det på.

Garnet derimod, det er jeg ret vild med, og det har ærgret mig at jeg ikke bruger sjalet.

Nu har jeg trævlet det op. Det er vundet op i et fed, skyllet op og hængt til tørre. 

Planen er et nyt sjal, et sjal i kællingesjalsform - trekantet, med lange spidser. Jeg har tænkt mig at tage udgangspunkt i Rachel Smiths Garter-Vanilla Shawl, fordi strukturen mellem glat og ret er ret fin.

Så snart garnet er tørt og klar til brug igen, slår jeg op. Og vil glæde mig til endnu en gang at strikke af det bløde hjemmegjorte garn.

Julekopper

 

Dengang i marts, da alting lukkede, og vi i Klubben havde gang i lerværkstedet, havde jeg gang i en flok kopper. Jeg havde planer om adventsgaver, og som tiden gik, blev det mere og mere vigtigt at få glaseret og brændt alle de ting børnene (og jeg) havde lavet.

Det lykkedes. Næsten. Vi har stadig en flok forglædede lersager, som med tiden bliver glaserede. Eller ikke. I en lang proces, kan nogen godt gå hen og glemme hvad de har lavet. Vi opfordrer altid til at skrive navn i bunden af alting, men det sker ikke altid - og så kan det være svært at gennemskue hvad der hører til hvem.

Min kopper havde jeg styr på. Ligesom en hel del af børnene havde styr på deres.

Tiden var knap, så jeg fik kun taget billeder af to af de fem kopper jeg over et par uger fik fremstillet.

De to portrættagne kopper fik min mor og min søster i den årlige adventskalender, som jeg vist har fået slået så grundigt fast, at forventningen hver december er stor. 

Ud over kopperne var også et par hjemmestrikkede karklude. Det får de hvert år, jeg ved ikke hvorvidt der ligger en forventning om det, men de plejer at udtrykke glæde - så det satser jeg på.

Når jeg leger med ler sammen med børnene, handler det altid om at prøve noget nyt, vise dem hvad man kan og måske også selv få noget ud af det. Vi har masser af modeller i Klubben som kan bruges i samme regi, men det er altid en god ide at være med sammen med dem om det vi nu laver.

Den lille engel var selvfølgelig til min mor. jeg havde ikke tænkt, at den ser ud til at vente på et varmt bad, men da Annelise sagde det, gav det god mening. 

Den anden har en svungen hank, skåret ud af det samme stykke som danner vægge på koppen. 

Da nedlukningen - dengang i marts - trådte i kraft, tog jeg resten af leret med hjem, så også Emilie fik frembragt en flok kopper. Dem er der heller ikke taget billeder af. Jeg har faktisk en stående, så måske en dag.

Vores beholdning af glasur var noget nær ikke-eksisterende, så Emilie startede med at vælge et par farver, hun ville bruge. Dem købte jeg, og fra Klubben bestilte vi en ladning mere. Emilie malede med vores farver, jeg malede med og lod resten stå i Klubben, hvor også børnene synes vores valgte farver var værd at have med at gøre.

Sådan er der så meget, og jeg en følelse af at dele sol og vind lige.

Laura Socks til Emilie

 

Jeg havde lovet at være færdig før jul, og jeg blev færdig før jul.

Den 20 lukkede jeg af, skyllede op og lagde til tørre. Den 23. tog vi billeder og tøsebarnet havde dem på juleaften. 

Vi taler om strømperne, som Emilie købte garn til, og jeg strikkede.

Jeg har strikket dem før, og fulgte mine egne ændringer og længder på ben og fod fra første gang. Der ud over tilføjede jeg svang under foden. Emilie havde ønsket, men jeg er ikke sikker på hun er enig med mig i, at det blev sving nok under foden.

Emilie mener så afgjort at strømpen sidder bedre på foden, når der er strikker svang med under foden. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret, og har leget med svinget flere gange, uden for alvor at være tilfreds. 

Her handler det for mig om, at svinget under foden skal være til stede uden at mønstret over foden bliver ændret. Samtidig har jeg et problem med hælen. Jeg kan bedst lide en hælklap med den medfølgende indtagslinje langs oversiden af foden. For at svinge under foden, har jeg brug for indtaget under foden. Noget af et sammenstød.

Jeg leger videre...

Design: Laura Socks af Sari Nordlund.

Garn: Its for Socks fra It's Yarn. Farven er Vintage. 

Der gik 82 gram til de to strømper.

Pinde: 2½ mm Addi CraSyTrio.

Størrelse: Størrelsen er one-size og starter med 72 masker. Til Emilie er det en fin start, men for meget om foden, jeg ændrede på samme måde, som jeg stort set altid gør.

Bemærkninger: Jeg strikkede 10 omgange rib. Det var vist den ene tomme opskriften kaldte på.

Da jeg nåede den ønskede længde for benet, markerede jeg i mønstret, så jeg kunne stoppe samme sted på strømpe nummer to og strikkede hæl og vending næsten som i opskriften. Jeg nøjedes med 30 pinde hæl, ellers er min erfaring at hælen bliver for høj.

Jeg strikkede masker op langs hælflappen efter forklaringen (1 maske pr 2 pinde) og en ekstra maske i overgangen mellem hælflap og de hvilende masker fra benet. (Helt som jeg plejer).

Herfra overtog jeg en smule. Jeg strikkede mønstret over foden som beskrevet - med markeringen fra der hvor jeg stoppede benet, fortsatte jeg foden samme sted i diagrammet for foden. Jeg skal ikke gøre mig klog på om det er nemt for alle, for mig er det.

Jeg tog ind over svangen til jeg havde 30 masker under foden, samtidig med at jeg strikkede sving under foden.

I forsøget på både at have indtagninger langs den øvre svang og under foden, fordelte jeg indtagningerne, så hver anden indtag var under foden og de resterende helt som på en almindelig hælflap-hæl.

Da jeg nåede 30 masker under foden, ændrede jeg indtagene under foden til  midt under foden på hver 4 pind, samtidig med at jeg tog en ekstra maske ud i siden af foden (for at beholde maskeantallet) 5 gange.

Det gav noget sving. Måske jeg havde fået mere sving, hvis jeg havde lavet ind-/udtagningerne på hver anden pind. Det må prøves en anden gang.

Da jeg nåede tåen strikkede jeg masker sammen på oversiden af foden, så maskeantallet her også blev 30 - der hvor det passede, så det ikke sås. Der var flere dobbelte vrangmasker der blev til en.

Tåen strikkede jeg som jeg bedst kan lide - nogenlunde på samme måde som beskrevet i opskriften.

 

Endelig er der garnet. Jeg har strikket en del strømper af garn fra Its yarn og kan rigtig godt lide det. Jeg har også strikket temmelig mange strømper af håndfarvet garn, men er først nu stødt på det, der en gang imellem sker når der ikke farves kommercielt i store mængder.

Håndfarvet garn er unikt og derfor ikke altid ens hele vejen igennem. Det ses her, hvor den ene strømpe er mærkbart lysere end den anden. Emilie er ligeglad, og kan bedst lide den lyse. Jeg hælder mere mod den mørke og kan samtidig godt lide at det kan ses, at garnet er unikt og helt sitr eget.

Har du lyst til at se flere billeder af strømperne, kan den ses lige her på Ravelry. 

Hyggelig familieaften

 

Selvom julen ikke blev som den plejer, selvom der manglede nogen, og selvom de manglende sad i den anden ende af landet med samme oplevelse, havde vi en skøn juleaften - det samme gjaldt heldigvis også for den anden halvdel af det manglende selskab.

At være sammen med Oscar var en gave. Næste år får mormor og morfar oplevelsen. Sådan skal det være. Han er ret fantastisk - hvis jeg selv skal sige det, og når vi i en lille lejlighed ikke har plads til gaver andre steder end under træet (som der kun er plads til, fordi en flok møbler er taget på juleferie i kælderen), lader han dem da bare ligge.

Efter en skøn eftermiddag, der startede da barnet havde sovet til middag, med plads til leg og sjov og alt det der er bedst når man er to år gammel, blev det tid til den lækre and Emilie havde frembragt. Selvom Oscar kun vil have kartofler og endte med at spise sig mæt i ris a la mande, var alting helt som det skulle være. 

Faktisk blev aftenen så afgjort en aften i Oscars tegn.

Gennem det sidste år har min mor fundet flere af barndommens spil og legetøj frem. I aftes blev det det gamle dominospil, som Daniel har spillet mange gange med mormor, der blev det sjoveste. Far og søn legede længe med det, selvom Oscar ikke er helt sikker på det rigtige i at billederne skal passe sammen.

Oscar og jeg tog turen rundt om juletræet, mens resten kiggede på. Vi sang både Nu er det jul igen, På loftet sidder nissen og Skillema dinka dinka du, som Oscar kender fra vuggestuen, inden vi tog fat på gaverne.

Oscar havde en fest, fandt gave efter gave, indtil han ikke gad mere. Vi pakkede alle gode ting op, og inden klokken var ni pakkede den lille familie sammen og gik hjem med et træt barn, der nok har sovet godt i nat.

Det var lidt mærkeligt at slutte så tidligt. Det plejer vi ikke. Men det var hyggeligt og næste år tager vi revanche sammen med familien fra Aarhus.

Masker på en søndag - Uge 51

 

Ugen kort:

• Sidste uges klip af i omegnen af 100 brunkagemænd til adventspynt i forhallen betyder et håndled, der ikke rigtigt vil noget.
• Ovenstående har betydet noget mindre strik end normalt.
• Oscar og Daniel var forbi til spisning og leg.
• Det coronaramte personale er stort set alle raskmeldte, og der er styr på skadesanmeldelserne.
• Vi blev ramt, men det var også hurtigt indkapslet og der har ikke været yderligere tilfælde siden.
• Torsdag var en skøn dag ved bålet med håndværk og design sammen med en 3. klasse der synes det var fantastisk at save nisser af nedfaldsgrene.
• Den sidste båldag i Klubben blev fejret med skumfiduser og varm kakao.
• En glad og noget overrasket dreng fra 4. klasse kunne gå hjem med den efterhånden godt fyldte kurv fra årets julekonkurrence.
• Vi laver hvert år en tip en 13'er med vanvittige spørgsmål om Klubbens personale, der sjældent er mulighed for andet end at gætte på.
• Der blev ønsket glædelig jul, inden vi alle gik på juleferie.
• Alle julegaverne er i hus.
• Jeg var ved et tilfælde i Centret, lige inden meldingen om nedlukning - det var vanvittigt!
• Julefrokosthyggen sammen med få udvalgte skønne mennesker på Terminalen blev flyttet hjem til Mette og endte som en super hyggelig aften.
• Sille og Rose har været forbi til et hurtigt bytte af julegaver.
• Oscar overnattede fra fredag til lørdag. 
• Vi har købt juletræ.
• Rokken er flyttet på ferie i kælderen, for at få plads til førnævnte træ.
• Vi har skrevet en lang liste med indkøb.
• Det begynder faktisk at at ligne noget.  
• Strømperne til Emilie er færdige.

Læse:

Niels Bentzon har mødt astrofysikeren Hannah Lund, og sagen har taget en drejning i en noget anden retning end først forventet.

For hvad er det for tal alle ofrene har på ryggen, hvilken fare kan en præst i Helligåndskirken eventuelt være udsat for og hvor længe har Tommaso i Italien samlet oplysninger om de mange mord?

A. J. Kazinski skriver godt og det er lige gået op for mig, at der er flere bøger i serien om Niels Bentzon. jeg har skrevet mig op til den næste, men er lidt i tvivl om det overhovedet er muligt at komme omkring biblioteket i disse dage.

Strikke:

Emilie ønskede strømper. Emilie købte garn og Emilie valgte en opskrift.

Jeg lovede at være færdig inden jul.

De har ikke ligget først i køen. Julegaveproduktionen - hvor lille den end har været - stod i vejen. Men så var jeg pludselig færdig med det, og strømperne har i den sidste uge haft førsteprioritet, omend håndledet har været medbestemmende til hvor meget strikketid jeg har haft.

I formiddags da jeg tog billederne var jeg tæt på tåen. Nu er de skyllede op og ligger til tørre.

Emilie tror vi skal tage billeder i morgen. Jeg er ikke helt overbevist om de ikke stadig er våde.

Men jeg er sikker på vi når det inden jul.

Ferie og overnatning

 

Fredag blev juleferien på det nærmeste skudt i gang. For mit vedkommende er der stadig et nyhedsbrev og nogle snegle der skal fodres hver anden eller tredje dag. I næste uge venter nødpasning, men der står jeg ikke på. Jeg tænker godt det kan kaldes ferie.

For at være på forkant, er der også planlagt nødpasning de første dage efter nytår - hvis nu - hvad vi ikke håber, men for at være på forkant. Her står jeg heller ikke på. 

Skulle det værste ske, kan jeg se frem til en noget forlænget ferie...

Mens jeg skød ferien ind sammen med skønne kolleger, tog Emilie mod Oscar, der var blevet lovet en overnatning. Underboen skulle holde fest, og forældrene var noget bekymrede for mængden af decibel og muligheden for at falde i søvn.

Jeg havde lovet at være på, når barnet vågnede, og klagede på ingen  måde over, at han sov rimelig længe i morges.

Emilie kogte havregrød, og gik i seng igen, Oscar og jeg legede, roterede rokken, hyggede og nåede at se en smule tegnefilm, inden frokosttid. Emilie var i mellemtiden vågnet og sørgede for friskkogt pasta med smør og ketchup, Oscar og jeg vækkede Anders, der for en gangs skyld var hjemme, og da frokosten var spist, pakkede vi sammen, gik hjemad og afleverede et middagstræt barn til et par friske forældre, der havde fået lov at sove længe.

Pænt farvel, sagde barnet og uddelte både kys og knus.

Resten af dagen har vi lavet så lidt som muligt og nydt at tiden kan kaldes ferie.