tirsdag den 15. december 2020

Verdensmål som advent - Uge 3

 

Mens tiden går sin gang, havde jeg endnu en gang fat i den store stige og pyntede i forhallen. Nu flyver der ikke kun fredelige duer rundt mellem vasketøjet - også en flok brunkagemænd i forskellig størrelse har fundet vej.

Og jeg kan konstatere at det ikke kun er strik, der er hårdt for håndled. Mine håndled har i hvert fald ikke godt af at klippe for meget. 

Bestemt ikke knap hundrede kagemænd i flere størrelser.

Der er hermed dømt påpasselighed ud i strik den kommende tid. 

Æv!




I dag tog vi fat på verdensmål nummer 3 - Sundhed og trivsel. Ideerne har været mange og spændte fra at fylde juletræerne med broccoli og emoji's til at ende ved brunkagemænd med mange følelser. 

Jeg lavede dem i tre versioner - de små til at hænge på træerne, de større omkranset af en stjerne til toppen og de store, der nu kravler rundt på modellen af skolen og væggen bag.

 

 

 Anne Mette skriver:

Vi pakker nu 3. mandag i advent-kalendergaven ud. Pakken indeholder sundhed og trivsel. Her sniger vi os uden om delmål 3.3 ”Bekæmp smitsomme sygdomme” og går direkte videre til delmål 3.4 ”Red flere fra at dø af ikkesmitsomme sygdomme, og styrk mental sundhed”. For i denne fredstid ønsker vi alle en rolig, styrkende jul for krop og sind.

En let advarsel om at holde igen med kåldolmer og rå andefedt. Samt et ønske om at hjernerne får gang i serotonin, dopamin og oxytocin produktionen.

 

 

Igen krydrer hun med ideoplæg til undervisning. Det være sig brunkagebagning efter den medfølgende opskrift, matematik med Hr Skæg eller Natur og teknik for de store, når de skal bygge en bedre verden

Det har været en sjov proces, og selvom der stadig mangler en uge, er jeg ikke sikker på jeg kommer i hus. Med juleferie fra på fredag falder den sidste uge til til jorden, og snakken går derfor på at fortsætte i januar, hvilket giver noget mere tid til de fremtidige installationer og samspil af gode ideer. 

Ideen til næste uge ligger som sådan klar. Jeg er bare stadig lidt i tvivl om hvordan jeg griber den an.

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar