Masker på en søndag - Uge 49

 

Ugen kort:

• I løbet af ugen blev det tydeligt at den stigning i smitte vi oplevede på skolen, stoppede op og fladede ud. 
• Jeg fik endnu to negative test.
• Tirsdag skulle jeg have klippe-klistret i den ene 3. klasse, men endte i stedet i den anden.
• Der blev talt arbejdsmiljø.
• Jeg lærte en masse om Covid-19 i forhold til arbejdsulykke og erhvervsskade.
• Torsdag var hvinende kold, bål og ristede skumfiduser.
• Møder på teams er kommet for at blive.
• Det er nærmest blevet hverdag at skolelederens nummer dukker op på min telefon.
• Alle aftaler med både Oscar og Rose blev aflyst.
• Også julen i Jylland er aflyst. Vi har besluttet at blive hjemme, hver for sig, og glæder og til at ses engang hen ad foråret - når det igen er tilrådeligt.
• Det var skønt at holde weekend.
• En enkelt meget hemmelig julegave er færdig.

Læse:

Jeg er ved at nå enden på Kaninjægeren. Enderne er ved at nå sammen, noget havde jeg ikke set komme, andet gav sig selv.

Der er stadig tid til at det hele ender grueligt galt, eller den uskyldige ender med at overleve.

Jeg kan stadig godt lide Lars Keplers skrivestil.

Strikke:

Mens projekter bør blive færdige og strikketiden på en eller anden måde ikke er i højsædet for øjeblikket, besluttede jeg alligevel at slå op til noget nyt.

Siden jeg første gang så Kirstens Garden-party nederdel, har den rumsteret et sted bagerst i hukommelsen. I fredags tog Emilie til Fyn, hun havde travlt og endte med at cykle til stationen. Jeg lovede at hente cyklen, gik lige efter hun var kørt, hentede cyklen og handlede det vi manglede i Kvickly, der ligger tæt på stationen.

I Kvickly er der garn. Ikke at jeg skulle have noget - og så alligevel. For da jeg kiggede nærmere lå der de fineste blå-grønne uldne nøgler med nylon i strømpegarnsniveau, som jeg forestiller mig giver slidstyrke nok til bagdele - der ligesom hæle kræver lidt mere.

Altså slog jeg til, handlede garn, købte opskriften, og da den meget hemmelige julegave kunne lægges væk i færdig stand, slog jeg op.

Jeg har vendt opskriften på hovedet. Starter oppefra og strikker ned. Det passer mit temperament bedre at kunne stoppe, når længden er tilpas, eller jeg ikke har mere garn.

Siden billederne er taget, er linningen færdig, inklusive elestik og sammenstrik, og mønstret er så småt ved at træde frem.