Ferie og overnatning

 

Fredag blev juleferien på det nærmeste skudt i gang. For mit vedkommende er der stadig et nyhedsbrev og nogle snegle der skal fodres hver anden eller tredje dag. I næste uge venter nødpasning, men der står jeg ikke på. Jeg tænker godt det kan kaldes ferie.

For at være på forkant, er der også planlagt nødpasning de første dage efter nytår - hvis nu - hvad vi ikke håber, men for at være på forkant. Her står jeg heller ikke på. 

Skulle det værste ske, kan jeg se frem til en noget forlænget ferie...

Mens jeg skød ferien ind sammen med skønne kolleger, tog Emilie mod Oscar, der var blevet lovet en overnatning. Underboen skulle holde fest, og forældrene var noget bekymrede for mængden af decibel og muligheden for at falde i søvn.

Jeg havde lovet at være på, når barnet vågnede, og klagede på ingen  måde over, at han sov rimelig længe i morges.

Emilie kogte havregrød, og gik i seng igen, Oscar og jeg legede, roterede rokken, hyggede og nåede at se en smule tegnefilm, inden frokosttid. Emilie var i mellemtiden vågnet og sørgede for friskkogt pasta med smør og ketchup, Oscar og jeg vækkede Anders, der for en gangs skyld var hjemme, og da frokosten var spist, pakkede vi sammen, gik hjemad og afleverede et middagstræt barn til et par friske forældre, der havde fået lov at sove længe.

Pænt farvel, sagde barnet og uddelte både kys og knus.

Resten af dagen har vi lavet så lidt som muligt og nydt at tiden kan kaldes ferie.