Rovet fra Lønstrup

Vi havde været ved vandet, vi var blæst igennem og ørerne var kolde, da vi begav os gennem hovedgaden i Lønstrup.

Halvvejs gennem byen kom vi forbi Knudegarn. En garnbutik, der i første omgang fik mig til at tænke: Nej tak. Jeg vil ikke have garn fuld af knuder. Og det var da et mærkeligt navn i til garnbutik!





Det viste sig at der var mening med galskaben, for selvom butikken også fører andet garn, fra mere veletablerede steder, er hovedattraktionen eget garn fra økologiske får, der har græsset på de fredede områder ved Rubjerg Knude. Når ulden er klippet, kartet og spundet bliver det plantefarvet, inden det bliver sat til salg. Se så gav det mening.

Nina og jeg kiggede indenfor. Og inden jeg så mig om, stod jeg med hænderne fulde af det lækreste grønne og bløde, som banderolen desværre ikke gav viden om plantefarvegrundlaget - kun historien om fårene.
Jeg var også lidt forelsket i en afsindig lækker turkis, men jeg lod det hele ligge, for det kostede noget mere, end jeg plejer at give for garn.




Vi gik videre, forbi Spar-købmanden og fandt resten af  selskabet i Glashuset, hvor Anders havde forelsket sig i skåle med smukke mønsterkonstruktioner og cognagglas, han ikke synes han havde råd til.

Vi lod længslerne være længsler og gik videre gennem byen. Vi snakkede frem og tilbage, blev enige om at vi måske nok kunne tillade os, at slå os en smule løs, og fik pludselig langt mere travlt med at gå tilbage end videre frem.

Vi startede i Glashuset, hvor cognagglas med grøn stilk kom med hjem. Vi drikker ikke meget cognag, men Anders er overbevist om, at de vil begå sig godt til portvin. Damen i butikken synes det lød som en god ide, og pakkede dem godt ind.







Tilbage ved Knudegarnet blev jeg i tvivl om grøn eller turkis. Tag den grønne, sagde Anders, det var den du faldt for først. Jeg valgte den grønne, og mens jeg betalte fik Anders øje på mere plantefarvet Knudegarn, i en tykkere kvalitet og med potentiale for herrestrik i striber.

Jeg betalte igen, og resten af weekenden fablede Anders om den der følgetråd, jeg fandt og viste ham hos Garnudsalg, men ikke købte, og som vil være helt perfekt sammen med de økologiske striber. Desværre kan jeg ikke finde følgetråden på Garnudsalgs hjemmeside, så det er muligt Anders selv må ringe dertil en dag, hvis han for alvor mener den skal være med, når jeg kommer til at strikke striber.


I øvrigt bliver jeg nødt til at sige, at billederne på ingen måde viser de smukke farver retfærdighed...





Med hensyn til Knudegarn, har jeg lyst til at knytte en kommentar. Butikken har egen hjemmeside, desværre står der ingen steder noget om historien bag navnet, noget om økologisk garn eller at det er plantefarvet. Siden er heller ikke opdateret med den åbenbart nye adresse. Det synes jeg er ærgerligt, for det er en fantastisk historie, som burde udbredes noget mere.

De har også en FaceBookSide. Heller ikke her kan jeg finde historien om de økologiske får på rubjerg knude, til gengæld står her den rigtige adresse, lige som der med mellemrum fremvises billeder og tekst om plantefarvet garn. Det er muligt historien står der - men så længe ledte jeg ikke.