Aalborg - et alt for kort besøg

Klokken var alt for tidligt, da vi i går morges tumlede ud af sengen, hoppede i det fremlagte tøj, og væltede ud af døren. Derfra gik det slag i slag, gå mod stationen, S-tog til Høje Taastrup, optankning i 7-eleven, inden vi fandt perronen og lidt over syv entrede toget mod Aalborg, satte os til rette og gjorde klar mange timer i et tog.

Det er lidt tankevækkende, at det tager længere tid til køre fra København til Aalborg, end til Hamborg.





Vi nåede både at sove, snakke, læse, strikke og rode med både musik og spil i mobiltelefonen, inden vi stod af lige inden Limfjorden.

Anders mener han engang har drukket sig stiv i Jomfru Ane Gade, min mor havde en kusine bosat i Nørresundby. Men ud over det har ingen af os sat ben i Aalborg før.

Aalborg er en smuk by med masser af gamle fine huse. Specielt er jeg vild med gadeskiltene, der alle er forsynet med en forklaring på gadenavnet. Vi kom ikke langt rundt, og jeg gad godt se mere.







Vi satte bagagen i en boks på stationen og begav os ud i byen. Hjemmefra havde vi udset os frokostpotentiale, sulten var efterhånden til at føle på, og efter en fornuftig frokost på Cafe Peace gik vi glade ud i byen.

Vi gik mod kaffe, og siden mod stationen, bus nummer 15 og ruten mod Gug og Garnudsalg. Jeg købte næsten kun det jeg hjemmefra havde besluttet, faldt i sidste øjeblik over smørblødt bomuld, viscose og casmere, men lod følgetråden, jeg også havde oppe at vende, ligge. Det sidste har Anders siden undret sig over mere end en gang.





Tilbage gik turen til fods ad Gugvej mod byen - bussen nåede at overhale os lidt for langt fra stoppestedet. Altså gik vi, i regn, med udsigt til de smukkeste regnbuer og med fare for at papirsposen med garn skulle ende med at sprække.

Da vi nåede et stort kryds, fandt vi et nyt stoppested og en linie 13, der var lige på trapperne. Vi besluttede at have gået nok, ventede på kørelejligheden og endte inden længe ved busterminalen, mulighed for indkøb af weekendfornødenheder og tæt på stationen og toget mod Brønderslev.

Her blev vi hentet og kørt mod det absolut lækre sommerhus tæt ved stranden, men langt nok fra til at vi ikke kan se den. Da vi ankom var det mørkt, nu er det lyst, vinden blæser og der går ikke længe, inden jeg er klar til at pakke mig ind og gå en tur til vandet.