torsdag den 2. november 2017

Somme tider går det stærkt


Pulsvarmerne til Daniel er færdige. Et fælles personalemøde, en aften i sofaen og et møde efter lukketid gav tid og rum til masser af varme til Ungersvenden.





De sidste ender blev hæftet, mens en flok tøser fra tredje klasse tegnede felter til hjemmelavede julekalendre. Ren hygge.

Jeg er faktisk lidt imponeret over hvor hurtigt det gik.

Nu ligger de klar til vask. Jeg tænker de vil have godt af en gang vand, inden de overrækkes til vintervarme.

Og ja, han bestilte et eller to par. Jeg lavede tre, og kom af med alle resterne fra det nyligt færdiggjorte sjal. Det tror jeg ikke han har noget imod.










Design: Fingerløse vanter efter egen opskrift.

Opskriften har jeg tidligere skrevet ned her.


Garn: Rester af uld iblandet både hør og silke. Langt det meste lidt tykkere end jeg plejer at strikke pulsvarme af - og derfor også med en lidt tættere tæthed til følge.

Det var alligevel ikke meget der gik til. De tre par vejer tilsammen 155 gram. 


Pinde: 3 og 3½ mm strømpepinde.


Størrelse: Efterprøvet flere gange, og efterhånden den fast- og tæthed Ungersvenden ønsker. De passer også mig.







Bemærkninger: Der er ikke meget andet at sige, end at det var skønt at slippe af med de små rester.


Har du lyst til at se flere billeder af pulsvarmerene, kan de ses lige her på Ravery.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar