Gisselfeld i julestemning

Vi ser hinanden hver dag. Vi vender livets små og store problemer, og vi samarbejder om hverdagen i skole og Klub. Vi er kolleger.





Men vi er også venner. Ikke bedstevenner, men kolleger der har udviklet et venskaber. Venskaber skal holdes ved lige, og selvom vi ses hver dag, ses vi også i fritiden. Fritiden giver andre muligheder for at være sammen, for at skabe samspil og være fælles om hverdagen.

For år tilbage startede traditionen med en årlig weekend i Berits sommerhus på Bornholm. Sidste år blev Berits sommerhus solgt, og vi måtte finde nye veje. Det nye er blevet mere privat. Vi ses hos hinanden cirka hver tredje måned, spiser, snakker, hygger og overnatter.

I går var vi hos Louise.









Louise er den af os, der bor længst fra arbejdspladsen, og med Gisselfeld i nabolaget, var det ikke svært at tage beslutningen om, at tage på julemarked, efter vi i morges havde spist et solidt måltid mad.

Vi var godt pakkede ind på turen, og det skulle vise sig at komme os til gode. Det var koldt i dag, det blæste og både huer og vanter var velkomne. De fleste af markedets boder befandt sig indendøre, hvilket vi var svært glade for. Der var mange mennesker, og selvom langt de fleste havde medbragt det gode humør og hjælpsomhed, var der sine steder så meget trængsel, at vi opgav at kigge.

Det betød ikke, at vi ikke kiggede. Vi var stort set det hele rundt, lagde stærkt ud med prøvesmagning af gin (som åbenbart er stort for øjeblikket. Der var flere steder med prøvesmagninger af alt muligt, men overvejende gin). Jeg bryder mig ikke om gin, så jeg forsøgte at springe over. Det lykkedes dog ikke alle steder, og jeg formåede at få en enkelt meget engageret ginsælger til at se både forurettet og en smule trist ud over, ikke at kunne tilbyde mig noget jeg kunne lide. Måske var det derfor jeg endte med at købe en gaveæske med både gin og tonic med hjem til Anders. Hvilket skabte glæde herhjemme.













Det lykkedes endda at købe en gin Anders havde hørt om, men aldrig smagt. Det har han nu, og den er faldet i mere end god jord.

Der er smukt på Gisselfeld. Garanteret smukkere når blæsten ikke er så skarp. Men sådan er der så meget. Vi nød turen rundt, blev betaget af de gamle staldbygninger, med udskæringer i stolper og bjælker, af udsigten og det store orangeri - Paradehuset - fyldt med eksotiske planter og finurlige stillebens.

Vi blev inspireret af flere udstillere og fik lyst til at finde beton frem igen. Fandt ud af det kan indfarves, og at de skåle/krukker, vi har lavet med børnene gennem flere år, bliver endnu skønnere med en enkelt hyacint og lidt mos.

Vi havde ellers besluttet ikke at lave beton til jul i år. Vi bliver ved beslutningen, der er så meget andet, men efter jul...











Vi var trætte da vi pakkede sammen og kørte hjemad. Og priste os lykkelige for, at den heftige regn vi mødte på hjemvejen ikke nåede Gisselfeld, mens vi var der.

Hjemme ventede varm the og vasketøj.

I morgen ses vi igen.