Bob og Olga

De to små afrikanske kæmpesnegle er faldet godt til i Klubben. Eller det tror vi.





Børnene er i hvert fald glade for dem. Nogen beundrer på afstand, andre er glade for at sidde med dem dag efter dag. Og så er der dem, der holder sig helt væk.

De skulle selvfølgelig have navne. Vi besluttede os for, at navnene hver især skulle klinge piget og drenget, til trods for at snegle er tvekønnede og børnene godt ved det.

I første omgang fandt jeg den gamle lotteritromle i kælderen og brugte den til at lægge forslag til navne i. Efter en uge lå der tæt ved hundrede forskellige forslag, som jeg listede og børnene derefter stemte om. Vi genbrugte nu lotteritromlen som stemmeurne.

For at de ikke kun skulle stemme på egne forslag - nogen havde godt nok lagt mange forslag i tromlen - måtte de hver sætte fire krydser ud for de ønskede navne. Efter endnu en uge gjorde jeg alle stemmerne op.


Bob og Olga vandt.







Afrikanske kæmpesnegle kan veje op til et kilo. Lotte og jeg blev enige om, at veje og følge med. Lave en vægtkurve. Altså fandt jeg bagevægten med de små enheder. lagde et stykke bagepapir og vejede begge snegle.

Der er langt til et kilo. Foreløbig er vægtkurven blot en prik for hver snegl langt nede på kurven. Olga vejer blot seks gram, Bob er noget større (og ham der oftest ligger med hele hovedet nede i et stykke agurk) og vejer hele tolv gram.


Vi vejer dem igen næste måned.







I øvrigt er de kræsne. Vi har prøvet med lidt af hvert. Rød peber faldt ikke i god smag. Det samme gjaldt kål. Melon går an, mens agurk er det absolut foretrukne. Somme tider er det den bløde saftige midte de gnasker løs af, andre gange er det den grønne skal de helst vil have.

Forunderligt nok gled både gulerod og kartoffel ned. Dermed blev weekendmaden suppleret med gulerod der holder længere end et stykke agurk.

Endelig må jeg indrømme at snegle i det format slet ikke er så klamme og ulækre, som jeg havde regnet med. De er faktisk ret spændende at se på og slet ikke helt så slimede, som først antaget, at sidde med.

Men jo - hænderne skal vaskes efter et besøg. En smule snegleslim slipper man ikke for, ligesom jord også er en del af handlen. De bor i fugtig jord, så jord følger altid med, når vi tager dem op.







Jeg kan ikke lade være med at føle en smule spænding over at kunne følge deres udvikling.


Og er lidt spændt på, om jeg også synes de er hyggelige at sidde med, når de er fuldvoksne - og knap så små...