For en uge siden kunne jeg ikke overskue tanken om jul, for slet ikke at tale om gaver. Nu - en uge senere - har jeg langt mere greb om tingene, glæder mig næsten og fik pludselig styr på de der gaver.
Det hjalp så afgjort, da jeg fik set mig selv i øjnene og indset, at julegaver betyder mindre og mindre for mig. At jeg godt gider give gaver, og det at glæde andre, men at jeg i højere og højere grad tænker småt og symbolsk, og hellere vil forherlige fødselsdage.
Det betyder ikke, at der ikke kan dukke både dyre og store gaver op omkring julen - hvis jeg får lyst. Tid, mulighed eller bare synes det er nu.
Det lettede at indrømme. Og inden jeg så mig om, tog en liste form og de første hakker er sat. For mig er julen så meget mere samværet og glæden end gaverne.
Læse:
Jeg er nået halvvejs gennem Den du elsker. Opbygningen er en vekselvirkning mellem nutid og fortid. Denne gang er datidens hovedperson død, og jeg tager mig i at tænke om han alligevel ikke er død? Om han er morderen? Eller hvilken rolle datiden spiller i nutiden.
Der er stadig alt for mange løse ender til, at jeg kan danne mig et billede.
Hækle:
Jeg hækler rundt. Tre tråde og nål nummer fem.
Det er muligt at gætte på resultatet, men ingen svar gives foreløbig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar