Det hemmelige rum

Onsdag startede tidligt med møde og spændende snakke. Vi har fået ny skoleleder, han har gode planer, er lydhør og jeg tror på et spændende samarbejde.





Senere købte jeg ind. Sørgede for eftermiddagsmad til de altid sultne Klubbørn. Lotte omdannede senere en del af det indkøbte til pølsehorn, godt hjulpet af en ordblindeklasse, der på den måde både får matematik og læsning stoppet ind i den understøttende undervisning - helt uden de ved det.

Pølsehorn er altid et godt tiltag. Chefen dukkede op ud på eftermiddagen og kunne fortælle at han kunne dufte bagværket helt over på sit kontor. Jeg ved ikke hvordan, men det kan altid duftes på størstedelen af skolen, når vi laver mad.

Men inden da oplevede jeg det hemmelige rum. En lærer var faldet, en rapport var skrevet og en arbejdsmiljøgruppe havde besluttet at se nærmere på lokaliteterne. Egentlig skulle jeg slet ikke have været med, opgaven lå hos lærernes AMR og arbejdsmiljøleder, men jeg skulle ikke noget, havde ingen andre planer, end at lade bladene i forhallen vokse lidt mere.





Altså blev jeg inviteret med, og nysgerrigheden var nok til at jeg sagde ja. Depotet vi skulle kigge på viste sig at være meget større end forventet. Nærmest en balsal - en rodet balsal, men umiddelbart et stort rum. Sådan et rum hvor alskens overskud og gammelt ragelse har hobet sig op. Hvor der helt sikkert også er depot for brugbare materialer, og ting der bliver brugt i det daglige - men for meget skrammel.

Der var gamle borde i stabler, motorer monteret på kasser - formentligt et gammelt spændende projekt, der godt kunne se dagens lys igen - skabe med de mærkeligste ting og i et hjørne en drejebænk.

Vi blev enige om en oprydning. Og tanker om hvordan materiellet kan opbevares, så man ikke falder over det.

Jeg forestiller mig ikke den store begejstring over udsigten til at skulle rydde grundigt op og ud. Men jeg er glad for at have fået lov at se endnu et ubemærket sted på skolen.

Den er større end man tror.