torsdag den 28. november 2013

Med drejeskive og mulighed for oceaner af sjov


Jeg kan ikke huske om jeg har skrevet det før, men det er efterhånden et stykke tid siden, det gik op for mig at størstedelen af børnene i Caféen i den grad er et produkt af mobilalderen.

Vi har sådan en væghængt fastnettelefon med trykknapper hængende, der nok har mindst tyve år på bagen i forhold til højteknologi og lækkerhed. Som sådan kan den godt med god vilje sammenlignes med en mobiltelefon - røret er en del større, den hænger fast i væggen med en ledning og der er ingen skæm, men nummeret tastes ind ganske som det kendes fra de små håndholdte.

Og så er den alligevel så meget anderledes. Og trods det, tog det mig mere end et barn, der spurgte efter knappen til at ringe op med, før det gik op for mig, at de ingen begreb har om hvordan fastnettelefoner virker, for ikke at tale om funktionen af en klartone.

Der er i virkeligheden milievid forskel på at taste nummeret ind og derefter ringe op, til at løfte røret, skabe gennemgang og først derefter taste nummeret.

Tanken om hvilke udfordringer en drejeskivetelefon kunne stille var ikke langt væk.


Retrotelefon


Ideen har ligget latent et stykke tid, men da mit kælderrum ikke indeholder gamle drejeskivetelefoner, eller jeg kender nogen, der lige har sådan en stående, har det blot været en ide. Indtil søndagens loppemarked. Der blev den gravet frem og jagten gik ind.

Vi fandt en del af de nyere og som jeg husker det meget smarte telefoner, der kun bestod af telefonrøret med drejeskiven i bunden. Den slags der i dag er hotte og findes i flere nutidige versioner. Den slags der stadig har så meget værdi, at de koster mere end jeg var villig til for et godt grin. Den slags der lidt for let kan sammenlignes med den væghængte vi allerede havde (selvom den hotte af slagsen er langt mere.. hot), og ikke ligger op til forståelsen af klartonen.

Jeg ville have et separart rør. Jeg ville have drejeskive, fjederledning og alt det jeg husker fra min barndom. Jeg ville have muligheden for gådefuldhed i forsøget på at ringe op og ringe ud.

Vi endte med at finde det. I den helt rigtige grågrønne farve (som Anders huskede hjemmefra og ikke mener er blevet kønnere med alderen). Den havde endda stadig 02-nummeret siddende som en anden nummerplade på forkanten. Manden lovede den stadig virkede og med en taske, der var betydelig tungere end da vi kom ind i hallen fortsatte vi indkøbene og turen rundt blandt skatte og gammelt skrammel.


Retrotelefon

Retrotelefon


Den virker. Den er sprittet behørrigt af. Nummerpladen er fornyet med Caféens nummer og der er stadig børn, der viger lidt forskrækket tilbage, når de ser den. Alle har heldigvis ikke været helt tæt på, så der er stadig mulighed for et godt grin og gode ideer til hvordan den opereres.

En hel del børn har ringet hjem, bare fordi der er den her sjove telefon. Forældre er faldet i svime og helt som jeg regnede med har flere drejet nummeret, for derefter at løfte røret. Ret kedeligt, hvis det opkaldte nummer indeholder mange af de høje cifre.

Et par stykker er startet forfra mere end en gang, når de undervejs glemmer hvortil i nummeret de er kommet - det er også meget sværere at dreje 87 end med knapper. Flere har spurgt om det virkelig er en telefon, og nogen har kigget skeptisk på mig, når jeg fortæller, at sådan så telefoner ud da jeg var barn. En enkelt så nærmest skræmt ud, mens en anden så ud som om det var synd for mig.

Men mest er det sjovt. Sjovt nok til at den gamle væghængte får lov at blive i skabet lidt endnu. Sjovt nok til at de stadig gider bruge den ekstra tid på at dreje ciffer efter ciffer inden alle otte tal er nået.

Og jeg håber den kan blive længe - for forbindelsen er overraskende nok og helt ærligt, meget bedre end via den grimme væghængte.

8 kommentarer:

  1. rigtig sjov ide og herligt at ungerne synes det samme. jeg havde jo også sådan en en gang. Åh hvor kunne det drille, når man ikke fik drejet helt i bund.

    SvarSlet
  2. Og så føler man sig så gammel, at det var en selv, der burde være på museum!!
    Vi fik først telefon derhjemme, da jeg var 7 år. Hvilket mine børn slet slet ikke kan forstå: "Jamen hvordan fik du så fat i vennerne??" Og er lige ved at falde i svime, når jeg fortæller, at vi da gik/cyklede hen og ringede på!! :-)
    Hilsen Methusalem.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lotte, hvis gammel er at blive nostalgisk over gamle ting, så er jeg også gammel.
      Mine forældre havde telefon, men fik først fjernsyn da jeg var fem, og ikke kunne snakke med i børnehaven, når de andre havde set julekalender :)

      Slet
  3. Jeg kommer til at tænke på telefonen i mine forældres soveværelse, den havde også drejeskive

    SvarSlet
    Svar
    1. Britt, mine forældre havde sådan nogle flotte tunge nogen, men dengang lejede man dem, så de er forlængst forsvundet og afleveret igen :)

      Slet
  4. Sjov historie. Underligt at tænke på noget som har været så naturlig en del af vores opvækst er helt fremmed i den unge generation.

    SvarSlet
    Svar
    1. Unikarina, ja, eller at det ikke er mere end tredive år siden at det var hverdagen. Her kan tales om teknologi der i den grad har overhalet indenom :)

      Slet