Søndag er absolut så lidt som muligt. Som i ingenting overhovedet.
Dagen er gået uden nogen af os har udrettet noget som helst. Bortset fra Emilie, som måske så i øjnene at aftensmaden var noget udsat, og derfor besluttede at tage sig af det programpunkt.
Anders hostede villigt op med kontanter, da hun begyndte at skrive indkøbslister og finde overtøj.
Bordet er ryddet og sat på plads, opvaskemaskinen har kørt et par gange, og bør vist egentlig tømmes igen. Det tæller ikke rigtigt som udrettelser i min bog.
Dagen er gået med fjernsynet kritikløst tændt. Anders er faldet over TopGear i timevis. Det er altid sjovt at kigge på. Bare værterne er et studie værd. Jeg har skiftesvis sovet, malet, strikket og læst i Hobitten. Den er en smule svær at lægge fra sig lige nu. Smaug er besejret og hvordan skal det nu gå stakkels Bilbo og dværgene med hære af både elvere, mennesker og dværge, der nærmer sig.
Om lidt bliver jeg nødt til at læse et kapitel eller to mere. Mit største problem i dag er bare, at jeg har svært ved at holde fokus på det samme ret lang tid ad gangen. Så måske skulle jeg hellere strikke lidt, eller gribe maling og pensler.
Fra køkkenet spredes skønne dufte.
Hurra fra Emilie.
Og godt vi har ferie.
Uh, som det lyder hyggeligt! Min ferie er helt brugt op, men for søren hvor kunne jeg godt bruge endnu sådan en dag fyldt med lidt af det hele og mest af det, som man lige har lyst til. :-)
SvarSletErika, sådan nogle er ind imellem påkrævede. Og som starten af en ferie er de helt i orden :)
SletLyder som om I havde en dejlig søndag - tid til det som man trænger til og har behov for.
SvarSletRigtig god start på den nye uge :-)
Tak Nola. Ja nu er vi klar til ferie uden de store planer :)
SletDet ser lækkert ud det grønne strik ... hvad skal det ende med ?
SvarSletTak Pia. Det skal ende som en bluse. Opskriften med billede findes lige her: http://www.lionbrand.com/patterns/L10449.html?utm_source=Patterns_20121106_Nov06;utm_medium=Emails;utm_campaign=NewPatternsAlert;utm_content=
Slet