Emilie har for flere år siden besluttet, at hun ikke vil konfirmeres. Derfor er tanker i den retning slet ikke noget jeg har beskæftiget mig specielt meget med.
Jeg ved da godt at klassens drenge går til forberedelse, men det har jo ikke rigtig noget med mit barn at gøre.
Om det er baggrunden for, at jeg følte mig så uforberedt, er jeg ikke helt sikker på, men da Emilie den anden dag pludselig begyndte at snakke om Blå Mandag, var min umiddelbare reaktion, at det er hun da alt for lille til... Sådan noget skal hun da ikke deltage i.
Jeg nåede dog at rette ind, og i stedet spørge interesseret til hvad de så har snakket om. Hvad de har tænkt, og besluttet og overvejet.
De snakker om Bakken, fællesspisning og har ikke haft tanker om forældreindblanding. Jeg fik lige foreslået noget med nogle forældre et sted i baggrunden, der egentlig bare skulle holde sig væk, men være tæt nok til at få fat i, hvis det skulle blive nødvendigt.
Endnu er de stadig på tankeplanet, og der er stadig måneder til det bliver virkelighed. Men altså - hold op, hvor bliver hun pludselig stor.
Ja, pludselig går det stærkt, og vi vil da så gerne beskytte dem lidt endnu. Grænsen mellem at give slip og stadig holde ved er svær og lykkes ikke altid lige godt :-)
SvarSletNola, jeg synes ellers jeg er rimelig god til det... men lige der, havde jeg mest lyst til at sige, at det kunne hun godt glemme alt om :)
Slet