Racerløb og håndtryk

Dagen har været lang og begivenhedsrig.

En plakat har set dagens lys. Forhåbentlig kan den hjælpe os med at få flere deltagere til næste måneds fest. Man kan jo altid håbe. Nu hænger de i hvert fald rundt omkring.

Den nye skoleleder mødte op på lærerværelset i spisepausen. Det gjorde vi også. Lyttede mens han fortalte om sig selv og sine tanker for skolen. Hans visioner og ideer lyder spændende. Synes jeg.

Jeg opgav at give hånd. Og sige pænt goddag. Tænker han alligevel bliver præsenteret for så mange, at det er umuligt at finde rundt. Tænker at det vil være lettere at huske ansigter, hvis der er noget at binde dem på. Tænker at nogen formentlig viser ham rundt i SFO'en en af dagene. Med mulighed for håndtryk.

Det gjorde chefen så. Viste rundt. SFO-lederen med den nye skoleleder på rundtur. Jeg fik sagt goddag, vi fik snakket lidt om Caféen. De gik videre på rundturen.

Så dukkede børnene op. Vi spiller billardturnering. Foreløbig har jeg ikke tabt en eneste kamp. Var ellers sikker på, at nogen af de der drenge er meget bedre end mig. Nu er jeg i tvivl. Vandt over ham, jeg ellers havde udset som favoritten. Tre-nul.

Da eftermiddag var tæt på aften, fandt vi overtøjet. Og bussen. Ni drenge og tre voksne. Vi mistede et par stykker i farten. De ni havde en skøn tur. Til BigBowl i Valby. Til racersimulatorer. Til ræs og fart og hurtige biler. På en skærm.

Så sad vi ellers der. I hver vores "bil". Med skærm og rat og et sæde der rystede, når vi kørte ind i noget. Eller nogen. Det var sjovt. Jeg havde ikke de store forhåbninger til mig selv. Forventede egentlig at komme sidst. Så kan det kun gå fremad.

Jeg synes det var svært. Specielt det der med at

bremse ned i svingene. At komme rundt uden at lande i grus, rækværk eller bunker af dæk, der ikke flyttede sig. Eller modstanderne. Dem kunne man ikke bare køre igennem.

Jeg var lige ved at have styr på det, da det hele var slut. To løb. Af femten minutter. Det er ikke længe. Men dyrt. Til gengæld fik jeg kvalme. Heldigt nok opdagede jeg det først, da jeg rejste mig fra sædet. Måske bliver det for virkeligt.

Det var sjovt. Vi skal helt klart prøve det igen. Når vi har sparret sammen. Hvis ikke det er sådan noget en fritidsklub skal tage på tur og gøre, så ved jeg ikke hvad vi skal.

Vi fandt overtøjet frem igen. Og tog hjem. Med toget. Og Bussen. En af drengene glemte at se sig for. Gik direkte ind i en søjle på Valby Station. Fik en ordentlig bule. Den blev blå. Han fik ondt i hovedet. Måske en hjernerystelse. I hvert fald fik vi lyst til at kontakte hans forældre. Da hovedpinen begyndte.

Men først spiste vi pizza. Havde taget menuen med. Ringede og bestilte, da vi stod på Valby Station. Hoppede af bussen, lige uden for pizzariaet. Og bar selv stakken over vejen til skolen og Caféen. Det er smart.

Siden viste det sig, at drenge fra både femte, sjete og syvende klasse slet ikke er for gamle til at lege. Vi havde god tid. De udnyttede den til fulde.

Og så lukkede vi. Sagde pænt farvel. Lukkede og låste. Cyklede hjem. Til ventende varm nybrygget the og kæresteknus.

Det har været en dejlig dag. Om lidt skal jeg i seng. Men jeg skal lige strikke lidt først. Bare lidt...