lørdag den 2. februar 2013

Håndarbejdsmesse


Det var en sjov fornemmelse at kunne løbe ned ad trappen, mødes med Bettina, der lod bilen stå på vores hjemlige parkeringsplads, og så ellers gå til håndarbejdsmesse.


Håndarbejdsmesse i Rødovrehallen, februar 2013


Jeg har været af sted nogle gange før. I store haller, med mange mennesker og masser af boder. Tidlige morgener og sene hjemkomsttider. Spændende indput og masser af inspiration.

Alt om Håndarbejdes Håndarbejdsmesse var ikke helt så stor. Hallens størrelse satte et naturligt punktum for antallet af stadepladser. Men det var spændende. Der var masser at se, røre ved og betages af.

Ved de tidligere messer har udstillerne ofte været de samme. Denne gang var der nye. Selve geografien gjorde fornemtlig, at andre fik mulighed for at stille op. Det var rart. Det var forfriskende og det var superhyggeligt.

Jeg synes det var en god messe. En god blanding af forskellige muligheder. Glade mennesker og plads nok til ikke hele tiden at føle sig mast. Et rigtig godt initiativ, som forhåbentlig kommer igen.

Jeg fik ikke købt en hel masse. Mindre end jeg havde forventet. Ikke at planen var at købe stort ind. Men jeg havde en plan.

Brombærtrøjen er snart færdig. Jeg har lige lukket ribben foroven. Faktisk mangler kun forkanter, noget sammensyning og en masse endehæftninger. Spørgsmålet kunne godt være, om jeg overhovedet kommer i seng, før sidste maske er lukket af. Det er i hvert fald ikke en umulighed.

Anders' sweater synger også på sidste vers. Og så er der pludselig plads. Plads til lovninger til Emilie. Og mig.

Hjemmefra havde jeg derfor fået Emilie til at kigge farvekort på nettet. Hun havde peget en farve ud, men da jeg stod overfor den på standen, var den tydeligt noget anderledes, end den hun pegede på, på skærmen. Sådan kan det gå.


Messekøb


Altså endte jeg med blot at finde garn til min del af planen. Og lækre keramikknapper, der absolut ikke har nogen plan. Jeg synes bare de var smukke. Og et farvekort. For det er smart. Nu kan hun vælge hjemme, få den rigtige farve. Og siden få det sendt.

Der er bare ikke nogen farve på kortet hun synes om. Måske fordi hun troede, hun vidste, præcis hvad hun ville have. En dag finder hun en ny farve. Eller også finder vi et andet sted, med den farve hun gerne vil have. Lige nu har jeg ikke travlt.

Anders' sweater er jo ikke helt færdig.

Men brombærtrøjen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar