Formiddag med fart på

Det har sneet i nat. Så meget at alting gnistrer og glimter. Der ligger et lækkert hvidt lag overalt. Jeg vidste det i samme øjeblik, jeg vågnede. Vores skrå vinduer var dækket af et lag af hvidt, der ikke undlod at påkalde opmærksomheden og dermed viden om sneen, der var faldet.

Jeg holder meget af sne, og føler en boblende glæde over at skulle ud i det senere.

Om tirsdagen møder Emilie først klokken ni. Det giver lidt mere tid til at sove. Jeg glemmer det bare som regel, og vækker hende som jeg plejer. I morges huskede jeg, stod op og listede i stedet ind i sofahjørnet til strikketøj og lidt hygge under tæppet.

Jeg undlod endda at lave the, for puslen i køkkenet vækker som regel Tøsebarnet fra skønhedssøvnen lige ved siden af. Hun vågnede i stedet selv, og blev så glad for, at jeg havde ladet hende sove, at hun straks tilbød at lave en kande the. Jeg sagde ikke nej.

Da Emilie var ude af døren havde jeg mest lyst til at returnere til sofahjørnet, tæppet og strikketøjet. Men jeg lod være. Nu er køkkenet ryddet for gårsdagens middag, vasketøjet lagt sammen og på plads, den imponerende bunke strygetøj elimineret og der er stadig en halv time, inden jeg skal til gøre mig klar til arbejde og hverdagen.

Jeg burde egentlig også støvsuge, men det må blive en anden gang. Nu gider jeg ikke mere. En enkelt pind eller to og sofahjørnet trækker mere.

God tirsdag.