Jeg holder meget af sne. Det lyser op og gør glad. Det er koldt, og jeg fryser nogen gange ude i det, men det ændrer ikke ved, at jeg holder meget af sne.
Uden for byerne ligger sneen hvid og skøn langt længere end her i betonforstaden. Men den er her. Grå langs vejkanterne. Men vender jeg blikket væk, ligger sneen stadig på tagene, under hækkene, og på indhegnede arealer.
Fredag har tid til lidt husførelse. Da jeg løb i kælderen og satte vasketøj over, klædte jeg mig også på til en tur udenfor. Der var ting, der manglede. Ting, der har stået på min mentale indkøbsliste, og som jeg er kommet hjem uden dag efter dag.
Ude nød jeg den frostklare luft, sneen, der stadig ligger og lyser rundt om, og det vigtigste kom i tasken, inden jeg vendte rundt og gik hjemad igen.
Hjemme er der tid til at sidde lidt, inden jeg igen skal ned til vasketøjet. Tid jeg troede skulle bruges med strikkepindene, der aldrig rigtig kom frem i går, men som i stedet blev brugt til en snak med en kollega, der er nødt til at blive hjemme.
Hun ville være sikker på jeg vidste, for med sygdom, ferie og orlov, ender jeg med at være eneste fastansatte sammen med to vikarer. Vi klarer det nok. Specielt når vi på forhånd ved, det er begrænset hvor mange børn der dukker op i dag.
Dels er det sidste dag før ferien, men langt vigtigere skal alle ungerne i dag spille kidsvolly i Rødovrehallen. Det gør de hvert år, og hvert år kommer de trætte tilbage, og mange tager direkte hjem.
Det er nogle super fyre jeg er sammen med i dag. Jeg har en hotline hjem til Louise og går det helt galt må vi kalde assistanse fra de andre afdelinger... Hvis ikke de også er ramt af sygdom.
Dermed bliver fredag formiddag lidt kortere end forventet. Det er helt okey. Til gengæld har jeg ferie en hel uge, når klokken slår fire.
Hep Hep, vinterferie. Jeg er klar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar