Mellem tøjvask og opvask er jeg rastløs. Sådan en søndag efter en uge uden planer, uden børn og uden at skulle noget, går jeg rundt om mig selv og kan ikke finde ro.
Jeg vil sy, jeg vil læse, jeg vil have styr på de opgaver der ligger og venter, og måske skulle have været klaret for et par dage siden.
Som en ægte tvilling har jeg alt for mange bolde i luften. Hvorfor ender jeg altid med mere end et projekt af gangen. Ikke bare et stk strik eller to, men også symaskinen kalder sammen med kålhovedet.
I aften kommer ungerne hjem. Jeg glæder mig. Glæder mig til luften fyldes med glade stemmer, der fortæller og fortæller og fortæller … og aldrig holder op!
Vi har snakket sammen, nærmest hver dag, og selvom de til tider har udtrykt ønsker om at tage hjem, har der også været oplevelser der ventede og betød at de blev.
Fastelavn hos far er nu fastelavn hos far. Der er ganske specielle traditioner og de skal passes. For et par timer siden ringede Emilie, bare for lige at sige hej midt blandt tøser der klædte ud og sminkede og fnisede, så ingen kunne høre noget.
Daniels store ønske er den lovede fisketur. Noget han har set frem til længe. Gad vide om han fanger noget..?
Nej nu holder det ikke længere.. Nu skal jeg videre, om ikke andet, så et par sting mere på kålhovedet :)
Jeg skal love for, at der sker noget på dit tegnebræt. Kender det godt, og prøver stadig selv, forgæves indtil videre, at begrænse mig. God søndag:)
SvarSletSifka, jeg er ved at se i øjnene, at jeg aldrig lærer det. Og god søndag til dig :)
SvarSletMåske var det, fordi ungerne ikke var hjemme, at du følte dig rastløs? Jeg kan huske at, når min Frederik var hos sin far, oplevede jeg noget lignende :o)
SvarSletDet er bestemt ikke umuligt Madame.
SvarSletHvor meget jeg end nyder at være uden ungerne og bare være mig selv, holder jeg nok endnu mere af, at have dem hjemme :)
Jeg er tyr og kan også være rastløs og have gang i alt for mange ting på en gang, så det er ikke kun en tvilling der har det sådan:)
SvarSletHehe - det kan vi vel alle :)
SvarSlet