søndag den 1. februar 2009

En dejlig weekend


En dejlig weekend med yndlingsfamilien er til ende.

En weekend der startede sent fredag og endte i formiddags, hvor togturen hjem begyndte.

En weekend med hygge og forberedelse til selskab og lækker mad og gæster og endnu mere hygge og alt for sene sengetider, sammen med mennesker vi holder så uendelig meget af.

Også en weekend med katten, der gør selv den barskeste blød.
Katten, der måske egentlig gerne vil slås og lege lidt, men alligevel ombestemmer sig og ender med at slikke og spinde i stedet.

En weekend der beviste at selvom man vist egentlig fylder 50, er det helt okey at ombestemme sig og i stedet fylde 40. En historie er sikkert holder længe, som nogle vil finde forfærdelig og andre grine ad i lang tid.

Historien om Nina, der stod hos boghandleren og skulle have indbydelser til 50årsdagen, men de var alle så kedelige, så mens ekspedienten gik på lageren efter de triste 50års kort med sølvtekst, besluttede hun at der måtte ske noget andet, der måtte være lidt sjov!

Så da damen kom tilbage, blev det meddelt at hun havde ombestemt sig og hellere ville have dem, der stod 40 på.

Kortene blev sendt og reaktionerne har været mange, spændende fra usikkerhed til hvad er det for noget og fjollede gæster, der synes det var sjovt :)

Weekenden, hvor vennerne var inviterede til middag og det var hyggeligt, hvor mennesker der aldrig har mødt hianden, havde en dejlig aften og aftenen bestod, og kan gentages næste lørdag, hvor familien "de gamle" er indbudt.

Dejligt har det været, alt for kort, og jeg glæder mig til næste gang vi ses.

2 kommentarer: