SSP (samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi) i Rødovre holder møder om alkohol og fester for forældre/børn i 7. klasserne på skolerne.
SSP-konsulenten taler med forældrene, mens personalet fra de lokale klubber er sammen med ungerne. Jeg har været med siden SSP startede møderne op, for et par år siden. I aften var det 7.B. Det er nogle rigtig gode arrangementer og sjove at være en del af.
Vi starter altid med at definere en genstand. Det kan være svært at forstå og gennemskue at 12 gram alkohol ikke er den samme mængde væske afhængig af hvilken blanding der er tale om.
Derfor har jeg lavet en kurv med lidt af hvert og glas, så der både kan tegnes og fortælles.
De er sjove ungerne, de kommer med så mange gode indlæg og er gennemgående godt klar over, det er vigtigt ikke at lade fulde kammerater passe sig selv. Selvfølgelig bliver alting sat lidt på spidsen, men noglegange er det helt okey at skære tingene groft ud!
I aften var forløbet udvidet med en lille hurtig quiz om hash, og dermed også en snak om samme rusmiddel. Jeg nåede lige at kaste et hurtigt blik ned over facitlisten til quizzen, hvorefter vi var igang.
Bedst som vi sad og snakkede quizzen igennem, endte vi ved spørgsmålet om hvorvidt forbud virker... Ifølge facitlisten virker forbud! Ifølge facitlisten virker forbud fordi langt flere unge har prøvet at drikke alkohol (som ikke er forbudt) mod unge der har prøvet at ryge hash (som er forbudt)
Undersøgelser viser at antallet af unge i alderen der afslutter 9. klasse, som har prøvet at ryge hash fra Holland (hvor hash er tilladt) er langt mindre end i Danmark (hvor hash ikke er tilladt). Mens antallet af unge fra Danmark er markant meget mindre end i USA (hvor hash forbudt og anses som lige så farligt som hård narko).
Det fortalte jeg ungerne, der alle som en havde svaret at forbud ikke hjælper, for så bliver det meget mere spændende at prøve. Samtidig vil jeg vove at påstå at grunden til at så mange danske unge har drukket alkohol ikke hænger sammen med forbud (eller ikke) men fordi alkohol er en del af den danske kultur. Vi lærer - hvad enten vi vil eller ej - i løbet af vores opvækst at skal der være fest og glade dage, skal alkohol med!
Til gengæld mener jeg oplysning må være den rette vej.
Oplysning og oplysning og oplysning - det mener jeg også er den rette vej !
SvarSletSå er vi to :)
SvarSlet