lørdag den 3. januar 2009

Samlesæt


Tre lag - forsiden, bagsiden og som mellemfoer et gammelt dynebetræk. Nu sidder det hele sammen med nåle. Det bliver tungt.

Jeg har købt quiltetråd - til maskinen.
Jeg havde egentlig tænkt mig, jeg skulle sy i hånden, men jeg tror jeg prøver i maskinen. Lange lige syninger, spørgsmålet er om jeg kan få det alt sammen presset ind gennem maskinen, uden alt forrykker sig.

Det bliver ikke før i morgen, jeg har fået nok for i dag.
Men jeg har et spørgsmål, måske nogen ligger inde med svaret.
Hvor lange skal stingene være? Umiddelbart tænker jeg 4-4½ mm, er der nogen gode råd om stinglængde?

4 kommentarer:

  1. Glæder mig til at se det færdige resultat - det ser vildt imponerende ud! Jeg tror, at en stinglængde 4 vil være passende. Og for at det kan være i maskinen, kan du rulle det sammen fra den ene side, så fylder det mindre. Det er også en god idé at ri alle lagene sammen med store sting, så de ikke skrider under quiltningen, men det har du sikkert helt styr på :-) Glæder mig til at se det færdigt!

    SvarSlet
  2. Jeg har desværre ikke noget bud, Pernille, men det er dejligt at følge dine kreative projekter.
    Ha' en rigtig god søndag!

    SvarSlet
  3. Siger som Mette, du må ri lagene sammen først...og derefter med sting 4-4½ sy lagene sammen...start fra midten og bevæg dig udad...så ender du ikke med noget bulgeri (?) på midten
    Rigtig god fornøjelse..glæder mig til at se resultatet :-)

    SvarSlet
  4. Tak for de gode råd. Nogengange vælger jeg bestemt at springe over hvor gærdet er lavest, og når det kommer til rining... såh...

    Nu er det syet - uden buler. Jeg valgte at sætte alle mine nåle i, det ville nok have været bedre med sikkerhedsnåle, men dem har jeg ikke nok af, i stedet endte jeg med at drysse lidt rundt om, vi kommer nok til at samle en del op, de næste dage :)
    Jeg mangler stadig en kant, så skal der nok komme billeder.

    SvarSlet