Efterveer

Dengang før jul, da Emilie fik konstateret mononucleose, sagde både lægen og alle mulige andre at hun i en periode efter ikke måtte være fysisk aktiv.

I første omgang var det ikke det store problem, for hun var stadig træt og havde ikke lyst til at være særlig aktiv. Det kan man ikke længere sige. Nu er hun helt oppe i samme gear, som hun plejer, og hvor længe er det så lige hun ikke må deltage i gymnastiktimerne og kan hun tage med mormor ud at skøjte?

Efter at have snakket med lægen, mente hun det bedste ville være lige at trykke barnet lidt på maven, for at konstatere om milten var forstørret eller ej. Vi havde en tid i dag.

Nej ingen forstørrelse, der er dømt frit valg på det fysiske plan.

Eneste mén efter sygdommen er at blodlegemerne vistnok stadig ikke er helt som de plejer og slimhinderne måske er lidt tynde. I hvert fald får hun for tiden næseblod, op til flere gange om dagen. Det går hurtigt over og lægen mente, det vil gå i sig selv igen - ellers må vi komme tilbage :)

Efter lægebesøget var tøsebarnet med mig på arbejde.

Det er helt hyggeligt, når moderen arbejder i en fritidsklub, så hobbyhjørnet blev indtaget og seler dekoreret - for det er bare så sejt, med seler hængende og daske på buksebagen :)

Bagefter fandt hun et fint glas og lavede helt selv et gelelys. Helt selv fordi jeg mente, hun godt selv kan hælde den varme væske uden at spilde. At jeg så stod på spring, hvis hun ikke kunne - det er en helt anden historie.