torsdag den 1. januar 2009
Hvad blev det til
Dengang i august, da jeg lige skulle kigge lidt på nettet efter gode ideer til et hæklet tæppe, troede jeg ikke at blogskrivning var noget for mig.
Jeg blev klogere!
I løbet af ingen tid fandt jeg mig selv siddende og læse den ene blog efter den anden, dengang mest blogge med håndarbejde og så det pludselig som et fabelagtigt redskab til at synliggøre for mig selv, hvor meget jeg når at lave. Senere er jeg begyndt at overveje om ikke en Flickr-konto og en masse billeder vil være et bedre alternativ til fremvisning - det kommer nok.
Men dengang i august, var der ikke langt fra tanke til handling og to dage senere sad jeg og skrev mit første blogindlæg. Om navnet blev det rigtige ved jeg ikke, nu er det det jeg har og det betyder vel egentlig ikke så meget. Om jeg er havnet på den rigtige server, ved jeg heller ikke, men heller ikke det har den store betydning lige nu.
Jeg troede det skulle være en blog om håndarbejde. Der er meget håndarbejde, men der har sneget sig meget andet ind. Det passer mig bedre, jeg kan godt lide min blog som den er nu. det betyder ikke den har fundet sin endelig form, det er her jeg er nu, og hvor jeg ender, det ved jeg ikke. Jeg tror vejen er spændende og jeg vil gerne med.
For at ende ved begyndelsen, sad jeg lige og kiggede lidt på, hvad det så blev til - det med håndarbejdet. Det blev til en del - bare fra august, og det blev også til en lille collage :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Du har været meget produktiv i 2008 på flere områder:)
SvarSletGodt nytår til dig og dine, jeg glæder mig til at følge dit liv her i 2009.
Jeg synes nu det er blevet godt. Lidt af det hele og ikke for meget af ingenting. Jeg begyndte lidt ligesom dig, men er ikke blevet helt så dus med det endnu, men det kommer lige så stille.
SvarSletJeg glæder mig til at læse mere her i år 2009.
Du er ualmindelig produktiv og alligevel er det ikke dét, som fylder alt her på bloggen. Der er også plads til små fortællinger om dig og din familie og det gør, at jeg godt kan li' at være her. Der er en skøn ro at finde på din side.
SvarSletJeg kender dig ikke, men jeg fornemmer du er et godt og hæderligt menneske og det er derfor, jeg kommer igen og igen og...
Rigtig godt Nytår :-)
Det er en skøn collage, du har lavet, Pernille. Og hvor er det godt, at du kastede dig over bloggeriet! Jeg tror, vi er mange, som har fået os en overraskelse over, for bidt man bliver af den hobby :-)
SvarSletJeg stod op her til morgen, tændte computeren og fandt fire kommentarer der alle gjorde mig helt glad.
SvarSletTak skal I have, jeg glæder mig vist også til at fortsætte med bloggen :)