Aftentåge

Det var tåget på vej hjem. Lamperne om Rapunzeltårnet (det gamle vandtårn) gav området et strejf af eventyr, der midt i tågen.

Imens kører mine tanker i ring og tågerne letter nok i løbet af de næste dage.

Jeg har fået vished i dag, og selvom det fører til mange spørgsmål er min første følelse lettelse eller glæde... dog iblandet en smule bitterhed og usikkerhed.

Emilie er gennem de sidste to uger blevet testet for ordblindhed. En ret omfattende test fra Dansk Videnscenter, hvorfor testen er blevet delt i tre.
Testen er foretaget af en afdelingsleder på skolen og hun har nu kigget på resultaterne og tog kontakt.

Det viser sig at Emile er middel til svær ordblind, samtidig er der nogle lyde hun har svært ved at høre og sætte sammen og endelig er hendes sætningsdannelser til tider lidt alternative.

Intet af dette kommer bag på mig. Jeg ved det jo godt. Det undrer mig bare, det har taget så lang tid for skolesystemet, at komme frem til det samme. Her er det bitterheden kommer ind. Jeg har bedt om en test siden første klasse, den er aldrig lavet. Hun går i nu i fjerde klasse og da jeg sad til skole-hjem-samtale for lidt over et år siden, sagde hendes daværende dansklærer (som jeg aldrig har været specielt tilfreds med.... i tilfælde af det skulle skinne igennem) at det ville ikke være nødvendigt at teste hende før slutningen af fjerde klasse - den kommunale ordblindeskole starter først fra femte klasse. Samtidig sagde den daværende dansklærer, at hun havde talt med ekstradansklæreren, og ingen af dem mente Emilie var ordblind!

Her er jeg så ikke enig. Hvis hun havde været testet sidste år, havde lærerne vidst at hun ikke bare kan og ikke bare skal følge resten af klassen slavisk og igen og igen opleve nederlag.

At en ekstradansklærer kan mene, hun ikke skulle være ordblind, kom lidt bag på mig. Den eneste mulighed jeg kunne komme på var, at vi dengang læste de lektier hun havde for, så mange gange at hun kunne dem udenad. Har det snydt? Har læreren ikke kunne høre forskel på et forsøg på at læse og en afliren af udenadslære? Jeg valgte i hvert fald at lektierne blev læst igennem en gang og gik der for lang tid mellem ekstratimerne, lånte jeg letlæsningsbøger på biblioteket - så kunne hun læse i dem.

Nu kører møllen så. Hele systemet skal igang. Psykologen skal vurdere, læreren skal beskrive og PPR skal visitere. Men er der en plads til hende?

De kan noget på den kommunale ordblindeskole - som i øvrigt ligger på lige præcis den skole, jeg arbejder på. Det er engagerede og rare lærere, så jeg håber. Men - og der er et men, der vil være 12 pladser i udbud, hvis flere elever bliver visiteret, bliver der ikke plads til dem alle.

Jeg er nødt til at stille spørgsmålene nu, for hvad nu hvis? Og så hjælper det ikke at testlederen sagde og poienterede flere gange at Emilie er en oplagt elev til ordblindeskolen.
Den næste tid er derfor nødt til at blive brugt på at undersøge og finde alternativer.

Og hvad med resten af dette skoleår?
Jeg vil så gerne tro, at det vil betyde noget andet for Emilie, at hun vil få nogle andre muligheder. Et eller andet sted er jeg bare rigtig bange for, at det snarere vil betyde en syltning af hende - for hun skal jo videre til sommer!

Lige nu er jeg fuld af usikkerhed og spørgsmål - Det skal bare bruges konstruktivt :)