Dengang for længe siden

Madame fik mig til at tænke på dengang jeg lærte at strikke.

Jeg gik på en lilleskole, en af den slags hvor mindst halvdelen af lærerne var gamle hippier og hverken fag eller klasser var specielt opdelt.

Ideologien var rigtig god og det fungerede også rigtig godt dengang jeg startede skole. Undervejs måtte der dog en kraftig revurdering til, og jeg ved skolen kan nogle rigtig gode ting i dag. Jeg tror det vigtigste jeg lærte i løbet af min skolegang var at søge oplysninger, at vide jeg kan selv.

Det var egentlig ikke det jeg ville skrive om, men det skal nok med alligevel. Vi havde ikke et fag, der specifikt hed håndarbejde. Til gengæld fandtes alle remedierne og havde vi lyst til at prøve kræfter skulle vi bare gå igang. Der skulle nok være nogen, der var villige til at hjælpe.
På den måde lærte vi nogengange på den hårde måde, til gengæld valgte vi det selv, og så er det både sjovt og spændende.

Nogen gange var det måske knap så sjovt, som at Bedsteveninden nåede at sy sig i fingeren, da symaskinen skulle bestiges - hun er i dag uddannet håndarbejdslærer, så helt skræmt blev hun ikke :)

Tilbage til mine strikkefærdigheder. Jeg tror jeg var 8 eller 9 år, da de store piger sad frikvarter efter frikvarter og snakkede og snakkede og strikkede. Jeg kiggede på og var mægtig benovet over de fine ting de frembragte.

En dag sad jeg og lurede af hvordan det egentlig gik for sig. Hjemme forlangte jeg garn og pinde, for jeg havde nemlig lært at strikke.
Min mor fandt tingene frem, slog maskerne op - det havde jeg alligevel ikke lært og mente det ville være lettere for mig, hvis hun strikkede den første pind. Det fik hun allernådigst lov til, hvorefter jeg overtog og hun lod mig være i fred.

Jeg strikkede og strikkede frit efter hukommelsen og synes faktisk det gik rigtig godt. Efter et stykke tid blev jeg alligevel lidt i tvivl, for det strikkede blev ikke længere, til gengæld havde jeg efterhånden temmelig mange masker på pinden og det blev mere og mere stramt.

Min mor blev tilkaldt og det skal siges til hendes fordel, at hun ikke grinede af mig, da det gik op for hende, at nok havde jeg faktisk strikket maskerne rigtigt, jeg havde bare ikke ladet den gamle maske glide af pinden, men taget den med over på højrepinden.
- Ikke noget at sige til, det blev stramt!

Derefter gik det derudaf og jeg har mere eller mindre strikket siden.
Da jeg senere lærte også at strikke vrangmasker, kan jeg huske det var vanvittig svært at se forskel på ret- og vrangsiden af noget glatstrikket, før jeg havde mindst 5 cm.
Jeg strikkede engang en meget fin bluse med et glatstrikket midterstykke, der havde (ganske utilsigtede) tilfældige vrangstrikkede striber hele vejen op - jeg skulle da nødig pille op. Og det så rigtig smart ud, synes jeg :)