Godt nytår

Så!

Tasken er pakket, jeg er klar. Udenfor lyder knald og smukke blomster folder sig ud på himlen.

Den stille reflektion over året der gik, det må blive i morgen.
Nu tager jeg afsted, mod Frederiksberg og et stille og hyggeligt nytår i godt selskab.

I ønskes alle et superfantastisk nytår.

Årets sidste projekter

 

i løbet af de sidste dage blev det til endnu et par sokker og pinde 9 projektet, der har ligget færdigt med tusinde ender, der skulle hæftes, blev afsluttet efter jul. Siden har den nærmest hængt på mig og selvom udskæringen er dyb, er den varm.

Anders har navngivet den hippiesweateren, da han fik kigget på ærmerne, der er afsluttet med en fast kant af fastmasker. Det er okey, jeg kan godt leve med at være en gammel hippie (hvilket måske ikke er helt forkert, med tanke på min skolegang, sammen med de andre blomsterbørns børn på en progressiv lilleskole) :)

Hvordan det lykkedes mig at beregne så præcist ved jeg ikke, men der er kun ca en halv meter garn tilbage efter al montering er afsluttet.

Kop eller kande

Af bedsteveninden fik jeg en kop - eller er det en kande - der er helt utrolig rar at røre ved, fløjsblød og den helt rigtige størrelse for min hånd.

Den er lavet af Berit Handskemager og er vist i virkeligheden en kande. Men nu er det ikke så tit jeg har brug for en lille fin kande, så jeg har besluttet at det vil være synd, den bare skal stå i skabet, så til hverdag må den gerne være kop, så kan dens indre kande findes frem, når der er brug for det.

Samme bedsteveninden skal jeg være sammen med i morgen aften.
Gennem de sidste år har vi tilbragt nytåret sammen og er blevet enige om at det er en rigtig god ide. Hidtil har vi været her, hvilket også er en god ide, de år ungerne er hjemme, men i år tager jeg til Vesterbrogade og fejrer nytåret der.

Anders har andre planer, så vi skal kun være os to, spise god mad - jeg har lovet at lave chokolademouse, det er nemlig også gået hen og blevet en tradition - og så skal vi ellers hygge. Her betyder hygge at snakke og snakke og snakke, mens pindene lyner og der måske også skal pilles lidt op, når vi har fået snakket lidt for meget og set for lidt på arbejdet i hænderne.

Nytårskrudtet må andre om, det er ingen af os specielt vilde efter, vi skal bare hygge og jeg glæder mig :)

At give

Jeg så det hos Sifka og før jeg fik set mig om, havde jeg meldt mig til.
Nu kræver det så også opfyldelse af min del af legen, så derfor:


Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende gaver på vandring.

Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage - det lover jeg!

Det eneste jeg beder dig om at gøre til gengæld, er at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.

Vil nogen være med?

Sokker med keltiske snoninger

Jeg lovede at vise billeder af de færdige sokker til Anders.
Han siger selv de er perfekte og "syet" til ham.
Jeg synes faktisk det fungerer rigtig godt med snoninger på en glatstrikket bund, også selvom snoningerne sikkert ville være mere synlige på en vrangstrikket bund :)

Lange morgener

Jeg troede jeg skulle tidligt op, men så lå Anders der ved siden af mig. Valget blev at ligge ekstra længe under dynerne.
Det gør ikke noget, vi er alene og har ikke travlt :)

Sushi

Det er ikke meget mere end et år eller to siden jeg første gang smagte sushi. Egentlig troede jeg slet ikke det ville være noget for mig, men jeg troede forkert.

Ud over at være en fryd for øjet, er det bestemt også en fryd for ganen. Delikat, let og med en nøje afstemt smag er det helt sikkert et yndlingsmåltid.

Det gik dog også hurtigt op for mig, at sushi bestemt ikke bare er sushi. Der skal kæles for detaljen og kokkens hemmelige opskrifter er hemmelige med god grund.

I det lokale center åbnede for et års tid siden en sushibar. Selvfølgelig skulle det prøves og aldrig er jeg blevet så skuffet. Faktisk har vi prøvet igen, det kunne jo være vi tog fejl. Men nej, skal der spises sushi her i huset skal vi ind til byen.

Ungerne er ikke så vilde med konceptet, og da det heller ikke ligger i den billige ende af spise-ude-løsninger, får vi helt bestemt ikke nok (er vi et par stykker der mener)

I aften skulle det være. Efter al den tunge julemad, og når vi så samtidig er børneløse, jo da. Toget mod Hovedbanen og videre til Vesterbrogade, hvor et af de bedste sushisteder vi kender ligger.

Jeg er mæt nu, men helt sikkert klar til mere i morgen (hvis bare jeg havde råd).

Farvel jul

Det ser ud til maskineriet vil igen - det kræver nogle andre programmer og tilvænninger. Måske ender det med at blive godt - lige nu er jeg ikke ovenud tilfreds. Hvorfor ser mine billeder pludselig så elendige ud... nå det må jeg se på :)

Ungerne er taget hjem til far, så nu er det tid at sige farvel til julen. Jeg har hentet kassen til julepynten og vaskemaskinerne snurrer i kælderen.

For første gang var det ikke uden vemod jeg sagde farvel til ungerne, på deres tur mod farmand. Det kan være svært at vokse op og blive selvstændig. Vemodet kommer mest af, at tidligere var det bare mig, der var opmærksom på, at det måske ikke altid er lige rart at være hos far. Gennem det sidste år er også ungerne blevet mere klare omkring det. Jeg ved det bliver svært at sige fra.

Med fare for at sige grimme ting om barnefaderen, så skal det alligevel ud. Han gør det så godt han kan, og som jeg ser det er han som mange andre forældre, der kun ser deres børn hver anden weekend og ikke deltager i forældremøder eller den grå hverdag, og derfor får svært ved at følge med, får svært ved at forstå alt det der foregår indeni.

Børn er loyale mod deres forældre og det er ikke fair hvis forældrene ikke også er det mod børnene. Det er altid børnene, der kommer i klemme. Jeg har altid forsøgt ikke at sige grimme ting om børnenes far, han er deres far, og det vil han altid være. Når det er sagt, og punktet er nået, hvor det ikke længere er let at være barn og teenager et sted, hvor man ikke føler sig set eller hørt, er jeg nød til at sige: jeg ved det godt og tage nogle snakke om hvordan det måske kan ændres. Jeg har også set mig nødsaget til at stille spørgsmål til barnefaderen, som jeg håber, håber han tænker over til gode for sine børn.

Jeg ved de har det godt, de skal nok klare det, og blive fornuftige voksne mennesker. Nogengange er det bare trist at tænke på alt det de skal igennem, inden de når dertil.

Crash

Der er noget galt med min computer.
Den er testet, der er kørt virusprogrammer og slettet alt det der er for meget.
Alligevel stopper den, fryser og giver ingen mulighed for noget som helst lige pludselig, uden advarsel.
Det sker vist kun når jeg er på nettet.
Jeg ved ikke hvad der sker, men min mulighed for indlæg på bloggen ser lige nu ikke særlig store ud - håber jeg når igennem med dette.

Frustrerende - det er det.
- Og jeg vender frygteligt tilbage :)

Garn til mig

Jeg fik garn i julegave.
Lækkert uldent garn fra Italien i den lækreste grønne farve med nister i alskens andre farver og en opskrift på en halsting med masser af snoninger, jeg glæder mig til at komme igang.

Jeg har aldrig fået garn i gave før - jo jeg har fået garn, andre ikke lige kunne bruge, og det er altid rart, men aldrig garn købt kun til mig. Det var en fantastisk følelse.

Lige nu ligger det på mit bord, så jeg kan stryge lidt hen over det, når jeg går forbi ... Mmmm..

Færdigbagt

Mmmm ... de blev gode :)

Sen morgenmad

Emilie ville til bageren efter morgenbrød. Det ville jeg ikke, men en konsultation hos køle- og køkkenskab har frembragt noget der ligner boller.
Nu er de i ovnen, om et kvarter er der serveret :)

Sokker til mig

Juledag, mens familien stadig var her, og alt drejede sig om hygge, strikkede jeg de første sokker til mig selv.

Multifarvet garn, der lægges dobbelt giver nogle sjove effekter, så de skulle være helt enkle.
Meeen ... mig og alt for enkelt - det går alligevel ikke, så der blev plads til en enkelt snoning midt foran. Lidt sjov ved hælen blev det også til.. og indtagningerne... Det må være muligt at gøre noget andet - tænkte jeg og lavede en lille snoning hen over indtagningerne, både ved hæl og tå.

De er dejlige og varme og lækre og farverne er fantastiske. Jeg skal have nogle flere :)

Bytur

Efter en stille, langsom morgen, der strakte sig langt over middag, besluttede jeg at noget skulle der ske i dag. Emilie blev overtalt - det er nemt, hun tager gerne udfordringen op når der er eventyr i sigte - Daniel ville ikke.
En tøsetur altså!
Vi drog mod byen og H.C. Andersen-slottet, for endelig at se udstillingen inden der bliver lukket ned.

Emilie glæder sig med mellemrum over H.C. Andersens historier og fortællinger om hans liv, således har der været snakket meget om hvorvidt han stadig lever, eller hvornår han døde. Nu sidder jeg her og bliver helt ærgelig over aldrig at have besøgt hans grav - det må blive et sommerprojekt :)
I dagene op til jul fandt hun hans samlede værker frem og forlangte juleeventyr - har H.C.Andersen skrevet juleeventyr? tænkte jeg, hvorpå tøsebarnet mente at Den lille pige med svovlstikkerne var passende og meget sørgelig - synes hun. Dagen efter læste jeg Grantræet og blev helt glad for, hun nåede at falde i søvn inden historien var slut.

Da vi nåede Rådhuspladsen, synes jeg derfor det var på sin plads at gå hen forbi statuen af forfatteren og Emilie var ikke sen til en tur på skødet. Han indbyder næsten til det, og det ses tydeligt, hun ikke er den eneste, der har været der forbi.


På slottet indløste vi billet til Bodies og jeg valgte også at betale for en audioguide, der på børneniveau kunne fortælle om enkelte dele af udstillingen. Det var en god investering, Emilie havde god glæde af ikke hele tiden at skulle høre på, hvad jeg kunne fortælle. Samtidig gav det hende muligheden for at kunne fortælle mig noget, hun pludselig vidste og det er helt klart godt for Emilies måde at indlære :)

Jeg havde måske forventet mere. Det er svært at sige hvad, men udstillingen har været så blæst op i medierne, at jeg gik derfra med en følelse af allerede på forhånd at have set det hele.
Emilie derimod fik rigtig meget med. Meget tidligt i gennemgangen gik det op for hende, at hun havde måske nok regnet med det ville være kedeligt, men det var ret spændende.

Der var dog helt klart dele af udstillingen der var mere spændende end andre. Delene om knogler, muskler og fostre fangede langt mere end de dele af udstillingen om de indre organer. Hjernen var spændende nok, indtil den blev skåret i skiver - det er lidt sværere at forholde sig til.
Rygerlungerne var specielt interessante ligesom blodårene i en hel arm og hånd var spændende. Hun var ked af ikke at kunne se fostre helt frem til fødslen, men synes klart de der var, fortjente et ekstra kig.

Udenfor igen, ringede bedsteveninden og vi besluttede sammen at finde noget mad. det blev pizza - en noget spøjs oplevelse. Derefter gik turen mod bedsteveninden og en kop the. Forinden fandt vi en åben DøgnIrma og købte is, mælk og chokolade, for Emilie mente måltiden skulle slutte med is og varm chokolade.

To kopper the senere gik jeg kold og vi skyndte os i overtøjet og fandt en bus, der kunne køre os hjem til en hyggestund på sengen, hvor der fra Emilies mund flød ord i en plaprende lind strøm uden start, ende eller mening, indtil hun faldt i søvn :)

Jul 2008

Det er sen aften, jyderne er taget hjem, træet er afmonteret og stuen ligner næsten sig selv igen.
Ungerne er lagt til ro, og der er tid til at sidde helt stille i eget selskab.

Det har været nogle dejlige dage, med hygge og snak og lækker mad. Dage hvor grænserne i lejligheden flyttede sig, ikke bare af nød, men også fordi de kunne. dage med strik og leg og liflige dufte fra et køkken med en halv m2 reel bordplade, hvorfra der på mystisk vis alligevel flød lækre retter i en lind strøm. Dage hvor soveværelset blev omdannet til biograf med ægte sofapladser og en tid hvor også et smukt pyntet træ kunne finde plads.

Jeg er mæt, ikke kun af mad, også af kærlighed til alle de dejlige mennesker der år efter år deler julen sammen med mig og mine.

Tak for nogle dejlige dage, håber I kom godt hjem, med både ben og humør i behold. Også tusind tak for alle de søde julehilsner der lå og ventede på mig, da jeg åbnede bloggen op igen :)

Juleklar

Vi er klar, mere klar end jeg havde forestillet mig.

Her er hyggeligt og ryddet, der kan helt sikkert stadig findes støv, men jeg er ligeglad :)

Ungerne er igang med den sidste konfekt, tøjet er vasket, gaverne er pakket ind, træet er hentet og der breder sig en stemning af julehygge.

Om et par timer ankommer familien fra Jylland og vi er så klar til de næste dage.

Det bliver trangt. Med otte mennesker på 68 m2, bliver der ikke meget plads til høflig tilbagetrækning, men vi ved det, vi er indstillet på det og det bliver superhyggeligt.

Hav en rigtig dejlig jul.

Perfektionisme

Jeg vil gerne indrømme at være temmelig perfektionistisk. Ikke, at jeg ikke glad og gerne springer over hvor gærdet er lavest, når bare resultatet fungerer og jeg kan se mig selv i øjenene og være tilfreds.
Det gælder også når jeg strikker - jeg trævler gerne op 30 gange, hvis det er nødvendigt - eller når pakker skal pakkes ind - ting skal være i orden.

Da Anders og jeg i går fik købt stort ind, havnede vi slutteligt i centret, hvor de sidste linier på listen skulle streges ud. En af linierne hed mandlegave. De sidste år har jeg haft den ene gode ide efter den anden til mandelgaver, men i år.... Der stod vi, midt i centret og gloede dumt på hinanden, mens et virvar af ideer blev vendt og forkastet og fundet frem igen.

Endelig ramte den rigtige ide og vi vendte snuderne mod den rigtige butik, fandt vores mål og gik mod kassen. Kunden foran mig var ved at få sit indkøb pakket ind, og for en gangs skyld klarede ekspedienten det rigtig godt, så godt at jeg kastede mig ud i at få gaven pakket ind.

Det skulle jeg aldrig have gjort, endnu engang spildte jeg både hendes og min tid, for indpakningen var af en art jeg ikke kan leve med, og vel hjemme har jeg omdannet Annes poseinstruktion til en æske - bund i begge ender og opgivet indpakningen.

Måske jeg lærer det engang, men jeg er også naiv, så måske alligevel ikke. Men det er da ærgeligt at bruge andres tid på noget jeg alligevel ikke vil have, eller også er det ærgeligt at ekspedienter ikke lærer at pakke pænt ind, når butikken nu har den service :)

Nålefiltning

Daniel begyndte at fable om filtning, mens Emilie lå syg.

Alt mit uld ligger af en eller anden grund, på mit arbejde, så da jeg en dag nåede helt op i centret i indkøbsøjemed, fandt jeg hos Panduro et kit med materialer til ti nålefiltede fugle.

Ifølge æsken er det dompapper, men ungerne herhjemme var af en anden mening.

Den første lavede de begge helt efter foreskriften, for lige at lære teknikken - derefter fik fantasien frit løb og nu hænger der både djævlefugle med lysende røde øjne, og fugle der ikke skal fryse, og derfor både har hue og halstørklæde på.


Lige nu hænger de i de spæde citrontræer, men mon ikke de flyver hen til juletræet, når det bliver lukket ind i varmen.

På posthuset ligger Emilies julegave og venter - på med vanten, jeg skal af sted :)

Jeg er ikke færdig med sokker

Derfor kommer endnu et afsnit til at handle om dem...

Efter endelig at have færdiggjort det antal sokker jeg havde besluttet at strikke inden jul, men med flere afsnit af Sex & the City til gode, og dermed mere mulighed for sokkestrikning - det er et rigtig godt tv-strikkeri - er jeg gået i gang med et par til Anders.


Jeg har haft garnet liggende og lovet at det ville blive til ham.. Da han så i aftes begyndte at fable om keltiske mønstre fandt jeg Vikingemønstre i strik frem, overbevist om at der ville være nogle motiver, han ville synes om.

Med udgangspunkt i de figurer han pegede ud, gik jeg igang - glatstrikkede snoninger på en vrangstrikket bund. Måske skulle jeg have valgt et ensfarvet garn, for jeg harmonerede ikke særlig godt med det vrangstrikkede, og endte med at strikke det hele glat.


Jeg var faktisk lidt i tvivl om det ville blive godt - men foreløbig ser det ret godt ud... nu må vi se hvor det ender :)

Efter besøg i eftermiddags af bedsteveninden og lidt strik, meget snak og gavebytning, er den første næsten færdig, men jeg er stadig lidt spændt - vil det også se godt ud med sokken på? Det glæder jeg mig til at se.

Rod i systemet

I dag blev dagen, hvor ingenting var som jeg havde forventet.
Det blev dagen, hvor jeg et kort øjeblik mistede glæden ved julen og fik nok af forbrug og gaver uden indhold. Det blev også dagen, hvor jeg besluttede at jeg bestemmer.

Det blev dagen, hvor jeg pludselig kunne se mig ud af det hul jeg for sekunder befandt mig i, og havde løsningen i en brøkdel af et sekund - der hvor den hele tiden havde ligget og ventet på mig.

Det blev dagen, hvor systemerne forsvandt og vendte tilbage, og selvom alting ikke er i den skønneste orden er jeg klar - jeg skal bare lige have overbevist computeren om at jpg-formatet er et billede!

Der er ro nu - i morgen er der atter en dag og alting ordner sig. Jeg glæder mig igen til jul :)

En bunke sokker

Endnu en bunke sokker har set dagens lys, og skal varme fødderne på mine kære efter jul :)
Jeg afprøver forskellige mønstre - nogle vil jeg vende tilbage til, nogle ikke. Ti par sokker er det nu blevet til. At jeg stadig tæller, betyder vel at jeg ikke har lavet nok - endnu.

Der skal foldes et par poser mere. De er geniale til indpakning af sokker - ingen kan gætte hvad de får og de uhåndterlige bløde pakker bliver meget pænere pakket ind :)


Det er weekend - ungerne er hos deres far. Hvis jeg skal nå bare en smule oprydning og rengøring inden jul, er det vist nu det skal skydes igang!

Award

For et par dage siden modtog jeg en award - en pris for nærhed og venskab. Jeg er både stolt, beæret og meget, meget glad - men også lidt vægelsindet.

Derfor har det taget mig et par dage at skrive dette indlæg. Jeg kan mærke det kræver tid. Tid jeg ikke lige havde på lager.

En award, en tilkendegivelse, hold da op hvor er det smukt og fantastisk. At netop jeg er blevet udvalgt blandt mange. Jeg er både overvældet og rørt. Tusind, tusind tak.


Og så - hvorfor ligger jeg den så ikke på siden?
Tanken bag er smuk, at uddele omsorg og glæde til alle de andre herude i cyberspace. Alle de, der tør ligge sig selv til skue. En fabelagtig god måde at linke til andre, og dermed vise nye muligheder, nye mennesker at læse bidrag fra og blive inspireret af.

Jeg vil ikke vælge, der er så mange dejlige, inspirerende og fantastiske bloggere derude, at jeg ikke vil kunne vælge. De skal alle fremhæves som noget specielt, som nogen der tør - tør være med i dette samfund i samfundet.

Samtidig - og det er her jeg bliver nødt til at indrømme en anelse bitter smag - det minder mig om kædebreve, både min barndoms, men også alle dem der bestandigt falder ind i min mailboks eller mobiltelefon. Dejlige ord og billeder, der falder på gulvet og som jeg mister enhver lyst til i det øjeblik der står ... Send videre...

Jeg er ked af det, men sådan har jeg det. Det er min opfattelse, og den vil jeg ikke ændre. Det ændrer dog ikke ved at jeg blev oprigtig glad for udvælgelsen. Mange mange tak :)

Så burde det holde

Der stod jeg så, i halvmørket i opgangen for at undgå regnen udenfor, og lappede cykel.

Drillede gjorde det, så jeg måtte op og ned ad trappen adskillige gange og så endnu engang efter en spand med vand, da jeg alligevel måtte bukke under og indrømme, jeg ikke kunne lugte mig frem til hullet.

Endelig virkede det, og jeg fandt tilmed en fæl torn, der sad så godt fast, at jeg atter måtte en tur op ad trappen og finde det stykke værktøj der kunne få tornen ud.


Nu skulle den være der - jeg lader den stå, uden nok luft i, for lige at få lidt fred.
Og håber på Anders hjælper med resten af luften inden tøsebarnet skal bruge cyklen, mod stationen og en weekend hos farmand.

I skole igen

Med tasken pakket og madpakken klar gik det mod skolen i morges.Emilie har de sidste dage sukket over ikke at være i skole, så da det ikke længere gør ondt i halsen, var det ved at være på tide at prøve igen.

I døren mødte jeg hendes lærer og vi snakkede lidt om hvordan det lige skulle gribes an. Skolen har en politik om at ungerne skal ud i frikvarterene og få noget frisk luft og løbe lidt af al den opsparrede energi af.
Emilie må ifølge lægen ikke være fysisk aktiv de næste måneder, og da frikvarterene for øjeblikket står i fangelegens tegn, er udeordningen måske lige lidt for meget. Jeg var forberedt på, at hun måtte finde en krog at slå sig ned i og kigge på, men læreren tænkte lidt og mente så at hun skal bare have frit lejde - fri mulighed for at blive indenfor.


Inde i klassen blev hun modtaget med åbne arme af samtlige piger og et par af drengene. Da hun ikke lige vidste hvor hun skulle sidde, blev der straks tilbudt pladser ved siden af adskillige piger.

Da Anders hentede hende efter endt skoledag - hun gennemførte - mente hun sig fuldt ud i stand til at lege videre, det mente Anders ikke og allerede halvvejs hjemme, måtte hun give ham ret. Hjemme endte hun først i sofaen, for senere liiiige at skulle ligge lidt under den varme dyne - og faldt i søvn :)

Da jeg nåede hjem vågnede hun lige nok til et skævt smil, hvorefter hun sov videre.
Det er hårdt at komme i skole igen.

Lidt til den søde tand

Anders, min søde kæreste, synes egentlig det der med kalendergaver er stærkt overdrevet og vil hellere end gerne undvære - siger han :)

Alligevel synes han det er ret hyggeligt når der ind imellem ligger en pakke til ham. At den så indeholder stikkede pulsvarmere eller sokker han under alle omstændigheder ville have fået, gør ikke noget.

I hvert fald ligger han ikke under for det, så da han den anden dag var en tur inde om byen og alligevel var i nærheden af Sømods Bolsjefabrik, købte han to små poser og stillede dem foran min computer og nåede også at stoppe mig og fortælle... At det med at pakke ind, det gad han ikke, så nu står de der altså - fra mig til dig ...

Mmmm en pose med frugtbolsjer - ananas, jordbær og æble - bringer minder om sommer og så en fuld af lakridsbolsjer, min absolutte favorit :)

Gaveposer

Efter Annes fine instruktioner er der lavet gaveposer til alle sokkerne. Det tog lidt tid at regne ud hvor brede siderne skulle være, for at få det helt rigtige resultat. Jeg tror jeg har det nu! Godt jeg har så meget bånd i forskellige farver liggende.

Et par af mine kolleger skal stå i kø til AC/DC billetter (var det vist) her til morgen, så personalemødet er rykket en dag.
Det betød pludselig plads til alt det jeg gerne ville have nået i går, men aldrig kom til ... tøjvask, opvask, støvsugeren ... bla bla bla...

Det er rart at få gjort de ting, der ellers bare hober sig op.
De sidste indlæg til Flaskeposten burde også være der nu, så den kan komme i trykken og deles ud inden jul :)

Topunderholdning??

Emilie sidder i sofaen og ser tegnefilmskanaler.
Jeg tusser lidt rundt, får lagt lidt vasketøj sammen og forsøger psykisk at blive parat til en lang arbejdsdag.

Midt i tøjsammenlægningen lyder det fra højtalerne:


I weekenden sender vi topunderholdning - 100 afsnit af Svampebobfirkant i træk...


Jeg tænker: Topunderholdning????

Træt

Måske har jeg været for længe hjemme. Måske er det årstiden.
Faktum er at jeg er fuldstændig færdig :(

Kom hjem fra arbejde i går, dejsede om på sengen og sov flere timer, vågnede lidt op og sov hele natten, men ikke om jeg kunne komme op igen i morges.

Jeg føler mig så træt og tanken om en lang aften på arbejdet, gør mig ikke mere frisk - desværre.

Knitzi

Der findes mange opfindelser - nogle mere brugbare end andre.
I aftes faldt jeg over Knitzi - et enkelt lille system til opbevaring af strømpepinde i brug.

Sådan en kunne jeg bestemt godt finde anvendelse for, i stedet for alle de stikkende ender der altid stikker frem, når jeg har strikketøjet med mig - Den er sat på ønskelisten :)

Kolde fingre

Mget mystisk er det - men mine fingre bliver altid iskolde, når jeg arbejder ved computeren.
Her er pulsvarmere en rigtig god ide :)

Tilbage til hverdagen

At være hjemme i næsten to uger har betydet en lidt ændret døgnrytme. At TV3 sender Sex & the City til langt ud på natten, har helt klart også været medvirkende.
Det har betydet lange morgener i sengen og sene aftener i sofen med sokkestrikning, der er blevet til noget.

Det er såmænd meget hyggeligt, men det holder vist ikke i længden. Når mit tempo så samtidig er skruet så langt ned at bare vasketøjet er blevet et stort - større end det plejer - projekt, må jeg vist hellere hanke lidt op i migselv og se at komme igang :)

Som den perfekte mor, fik jeg stablet mig på benene i morges og vækket sønnike, lavet the, smurt madpakke og drukket en kop eller to sammen med ham, før han skulle ud af døren.
Det har jeg jo også gjort de andre dage, den eneste forskel i dag var, at inden jeg vendte retur til sengen og en time mere på det grønne øre, gav jeg mig tid til at sætte uret til at ringe.

Så nu er jeg oppe og husker pludselig at det er mig, der står for redigeringen af vores månedlige nyhedsbrev, der heldigvis kan laves hjemmefra. At det så burde have været klart allerede i fredags, må jeg hellere gøre noget ved.
Altså styrter jeg til computeren, kun for at opdage at det jeg har at arbejde med, er 2 ud af 4 indlæg - æv!
Prioriteringen på det blad er bare for ringe!

Nu kan jeg så gøre mit, håbe på lidt flere indlæg i løbet af dagen og måske få det færdigt til i morgen - vi får se.

samtidig skal jeg også lige have fundet tid, til den tunge gang til den lokale cykelsmed. Den anden dag kom jeg ned og troede jeg skulle cykle til købmanden, for at komme hurtigt hjem igen - men ak det skulle jeg ikke. Bagskifteren sidder af en eller anden grund ikke længere fast på cyklen , og jeg er helt sikker på at det gjorde den sidst jeg satte cyklen fra mig. Men den kan vel ikke bare falde af, af sig selv?

Nu bruger jeg så Emilies cykel, den har pedalbremser og det er lige før det er livsfarligt med et andet bremsesystem - det kræver i hvert fald at holde tungen lige i munden.

Cyklen må nok vente til i morgen - i dag handler det mest om nyhedsbrev, inden turen går mod kollegerne, jeg må indrømme at have savnet :)

På tur

Emilie er efterhånden ret træt af at være syg, og vil gerne snart i skole igen.

En af de ting der trækker i skolen er den årlige pakkekalender alle børnene har del i. I alle de år hun har gået i skole, er hun hver gang endt med at blive den sidste. Lært af erfaringen er hun lidt bange for igen at blive den sidste og måske endnu engang at stå over for, at alle børn ikke har husket at aflevere en gave, så der endnu engang ikke er nogen til hende.

Moderen mener nu ikke hun er helt klar endnu. Dels har hun stadig ondt i halsen og efter samtale med lægen, skal det være overstået, og dels er hun måske nok vågen i mange timer hver dag, men de vågne timer tilbringes helt stille i sofaen foran fjernsynet.... Så skole...

For at teste (og få suppleret lidt til jul, måske endda et par gaver) tog vi derfor til Frederiksberg centret i dag. En tur der ikke kræver den store fysiske udfoldelse, men alligevel er lidt længere væk end vores lokale Rødovre Centrum.


Gå til bussen - fint.

Med bus til S-tog - fint.

Med metro til målet - fint.


Halvvejs gennem Søstrene Grene gav hun op og fandt et sted at sidde ned udenfor.
Nåede endda at gylpe det lidt hun havde i maven på gulvet ved siden af sig. Det var heldigvis lige til at tørre op :)

Det endte med at mens tøsebarnet fandt sig en god plads på en bænk - og samtidig passede på indkøbene, fik jeg købt lidt ind hist og her.

Lidt julepynt, jeg fandt sågar en topstjerne. den er lidt kedelig, men måske er det okey sammen med alt det andet farvestrålende, ellers må den få lidt perler :)

Jeg fandt også lidt småting jeg manglede og et par vinterstøvler til pigebarnet - her måtte hun dog rejse sig for at prøve.

Jeg er endnu ikke færdig med gaveindkøbene, det hænger lidt i år, fordi jeg ikke rigtig har været mere ude, end til den nærmeste fødevarebutik de sidste 14 dage.
Jeg skal heldigvis ikke have så meget mere og jeg ved hvad jeg vil have, så mon ikke det går :)

På vejen hjem måtte hun indrømme at måske er hun ikke helt klar til skole endnu, specielt da hun måtte kapitulere overfor tryllekunstneren og finde tilbage til sin bænk, for der var alligevel lidt for mange børn på alt for lidt plads :)

Hun har nu fundet tilbage til sofaen og de fordummende børnetegneseriekanaler :)

Julelys

Vi skal holde jul i år. Det er fem år siden vi gjorde det sidst. De mellemliggende år har julen stået på hos yndlingsfamilien nord for Århus, men i år er de alle ferieramt og kommer derfor til os.

Det betyder at vi skal have juletræ i år. Hvordan der skal blive plads til det på vores sparsomme kvardratmeter er gennemtænkt (i hvert fald næsten), men et kig i julekassen afslørede at pynten er det så som så med!
De kugler der endnu har overlevet er der en del af, men ellers er der ikke rigtig noget - hvis der ses bort fra en mængde julelysholdere.


Emilie mener ikke træet vil fungere hvis ikke der hænger stribede sukkerstokke over det hele, så da den lokale købmand havde et par kasser af dem, blev de hjemtaget. Jeg er faldet over lidt tingeltangel og Daniel fik pludselig lyst til at filte (gad vide om det bare var en lyst eller om det rent faktisk bliver til noget?). Så der er håb om et præsentabelt træ.

Sidste år havde Søstrene Grene en hel del hyggeligt julepynt, og da Emilie efterhånden gerne vil lidt ud og turen dertil kan klares uden de store anstrengelser, regner vi med en tur til Frederiksberg Centret i morgen. Så kan vi også kigge efter en stjerne, for sådan en har vi ikke! Og selvom vi kommer fra en familie, hvor stjernen kun kan være hvid, er jeg helt klar på noget lidt mere sprælsk i år :)


Tilbage til julelysholderne, har jeg længe haft lyst til at dekorere dem jeg har, jeg har bare ikke rigtig haft brug for det, men nu er jeg gået igang.

Jeg fandt grejet, udvalgte changerede perler og lysholderne frem i går aftes og gik igang. Jeg har trukket det lidt, for Emilie ville gerne være med, men sådan som hun har sovet på det sidste, har det ikke rigtigt været muligt.

Da hun vågnede lavede hun en, roede lidt rundt i perler og tilbehør og lavede et par øreringe, og så havde hun fået nok - jeg kunne bare fortsætte.


Og det gjorde jeg. Der er stadig lysholdere uden pynt, men jeg skal nok nå det. Til gengæld er spisebordet efterhånden omdannet til en større central for perler - aftensmaden måtte indtages andre steder og de changerende perler er dømt ude til fordel for alverdens tingeltangel og alle perlerne.

Der skal pyntes - skal der!
Det bliver et farverigt træ i år :)

Elegant ribbed stockings

Så blev de færdige - elegant ribbed stockings fra Favorite Socks.

Jeg valgte, til forskel fra opskriften, at lade mønstret fortsætte helt ud over foden, og så synes jeg en timeglashæl er mere feminin. Og hvis noget er feminint, må det være de her sokker :)

Tøsebarnet synes de er dejlige og ville gerne lægge ben til et billede - jeg har lovet at hun også får et par, lige så snart julegaveriet er ovre.
Så skal fødderne bare være lidt mindre :)

Sygdomsmad

Hvad gør man, når det eneste i hele verdenen pigebarnet kan tænke sig at spise er ulækre fabrikslavede kyletter??

- Spæner ned til nærmeste butik ;)

Mens vi venter

Det er mærkeligt at gå rundt herhjemme, uden rigtig at have fri.
Jeg føler mig spærret lidt inde, kan ikke bare gå ud, købe ind eller gå i kælderen for at vaske. Emilie sover det meste af tiden, men jeg kan alligevel ikke lide at gå fra hende.
At tænde støvsugeren eller rydde op får jeg heller ikke gjort - ingenting egentlig.
Det føles lidt som et vacum - hvornår mon det ændrer sig?

Lidt sker der alligevel. Sokkerne på pindene bliver lidt længere hver dag og den næste portion billeder er pludselig færdige.

Hævelsen i ansigtet er faldet og hun er lang mere klar i de vågne stunder.
Jeg satser på at få hende lidt op i dag - om ikke andet hen under aften, for at kunne sove i nat.

Hun nåede i aftes til et punkt, hvor hun måske havde fået lige søvn nok, og jeg har et spirrende håb om at hun måske kan holde sig vågen i en halv time, og så sove hele natten.

Hun er sej

Det er lækkert når der lige i nærheden ligger et laboratorium for praktiserende læger, hvor de tager blodprøver dagen lang, og forstår vigtigheden i at forklare hvad der sker.

Og så er det sejt, når et ti-årigt pigebarn, der bestemt ikke er rask, bare tager det i stiv arm, og ender med egentlig ikke at synes det var så slemt igen :)

Taskeopskrift

Min taske er strikket af uldent vævegarn på en rundpind nr 4.
Jeg målte ikke den færdige taske inden valkning i maskinen, men mit færdige resultat er ca 30 x 50 cm incl kanten foroven. Kanten er ca 10 x 38 cm.

Hvor stor din taske bliver afhænger af garn og pinde, men også eventuel efterfølgende valkning.

Hele tasken er strikket som et stykke på rundpind.


Start med at slå 100 masker op og strik 25 omgange ret.

Strik en omgang vrang, og strik yderligere 25 omgange ret.


De 50 omgange er kanten, der bukkes dobbelt ved vrangpinden ved montering.


På den næste omgang tages ud til 200 masker: *1 ret, strik 1 drejet ret i lænken mellem to masker* gentag omg. ud.

Nu strikkes 50 omgange ret - eller så dyb tasken ønskes.

Siderne af tasken lukkes, så kun maskerne til bunden er tilbage:Luk 50 masker, strik 50 ret (og lad dem sidde på
pinden), luk 50 masker.

Strik 50 pinde glat frem og tilbage over de sidste 50 masker.

Klip en lang tråd og sy bunden sammen med maskesting(de 50 masker der lige er strikket og de 50 masker der stadig sidder på pinden.


Maskesting er syede masker, så det ikke er til at se hvor syningen er .
Sy med en stor nål uden spids.


Sy skiftesvis gennem to masker fra den ene pind og to masker fra den anden pind.

Stik nålen ind forfra i den yderste maske på nederste pind og stik den bagfra ud i den næste maske. Gør det samme på de to yderste masker på den øverste pind. Tilbage ved maskerne på den nederste pind stikkes ind forfra i den sidste maske fra forrige sting og op igen i næste maske.


Jeg har kigget lidt efter bedre forklaringer på nettet, men kunne ikke finde nogle rigtig gode. Der er en lille film på YouTube, der måske er lidt nemmere at forstå, måske ikke :)

Nu er tasken strikket færdig. Holder du den op foran dig ligner den en babyblebuks :)


Den øverste kant bøjes ind og sys til.

Siderne sys på bunden, så sidedelen rynker.



Skal tasken valkes er det nu :)


Til foeret målte jeg taskens højde og bredde og sidebredde og klippede et langt stykke ca. 60 x 30 cm til for-bund-bagstykke og to stykker a ca 20 x 30 cm til sider.

Jeg klippede også en lomme og syede på det øverste af det lange stykke inden sammensyning.

Sy siderne til øverste og nederste del af det lange stykke.

Lav læg i sidestykkerne mod bunden og sy fast.

Lav læg øverst i foeret, så det passer til omkredsen af kanten nederst inde i taske og sy foeret fast i hånden.



Jeg lavede hank af en stykke grosgrain, jeg beklædte med stof og satte på 2 D-ringe. D-ringene satte jeg i 2 karabinhager, jeg gjorde fast på tasken med et stykke stof jeg klippede i facon og foldede om karabinhagen.
Hanken kan også strikkes eller der kan være to korte hanke - en på hver side af tasken eller ...

Jeg sluttede med at hækle tre små blomster og sætte på med et par perler som pynt.


God fornøjelse