Uld i lange baner

 

For et par uger siden stod jeg med håndtenen, da en dame jeg kender en smule kom forbi. Hun blev glad for at se en håndten i aktion og fortalte at hun selv spinder, men at det var alt for længe siden. 

 

 

Dage senere mødte jeg hende igen. Hun er en af dem der bruger sin fritid på middelalderen, syr detaljerede klædningsstykker og endda har syet flere telte af tung uld. 

Hun fortalte at hun havde fået en hel del uld, som skal bruges på kommende middelaldermarkeder´til at vise og måske endda læse gæsterne om at spinde. Men jeg har fået alt for meget, sagde hun og spurgte om jeg ville have noget af det?

Det behøvede hun ikke spørge om to gange. Ja det ville jeg gerne.

Endnu en flok dage senere og jeg kunne hjembringe meget mere end jeg på nogen måde havde forestillet mig.

Jeg ved faktisk ikke hvad jeg havde forestillet mig. Ikke det her, i hvert fald. Slet ikke så meget. Eller så lækkert forarbejdet.

 

 

Ulden er Islandsk, fordi den islandske uld er en af de mest autentiske uldtyper der findes på verdensplan. De islandske får har fået lov at passe sig selv, uden at blive udsat for forædling, eller på anden måde ændringer i originalen.

Min umiddelbare tanke, da jeg kiggede ned i posen, og endnu ikke havde set det hele, var: Sweater til Anders. Jeg har spundet så længe nu, at jeg ikke kun synes det færdige produkt skal bruges på mig selv, og jeg har længe haft tanker om, at en dag skal jeg spinde til en hel sweater til Anders.   

Da jeg fik det hele op, slog det mig, at der måske i virkeligheden nærmere er til to sweatere til Anders. 

Der er lidt over 400 gram af hver farve. Lige nu drømmer jeg lidt om at blande den hvide og den grå til en lysere grå. Hvis jeg kan det. 

Men det bliver ikke lige nu. Lige nu har jeg fundet andet uld frem, som skal spindes først. 

 

 

Og indtil der bliver tid til den islandske uld, er det største problem, at jeg på ingen måde kan få plads til ulden i kassen jeg har dedikeret spindefibre, og troede skulle være det rigeligt til det jeg skal have på lager. 

Som om - og som alle spindere ved, har materialerne det med at formere sig hurtigere end de bliver brugt. 

Jeg er hermed ikke kun ude i projekt nedsæt mit garnlager, jeg skal nu også spinde nok til at der igen er plads i kassen med spindefibre.

Jeg blev så overvældet at jeg takkede i et væk.