Ugen kort:
- Jeg opgave billeder i regnvejret, og håbede på ophold mandag.
- Den sidste hele sommerferieuge var super hyggelig. Vi tog på tur, lavede bål, ræsede gennem skolegården og hyggede dagen lang.
- Lærerne og ledelsen vendte tilbage, der blev plads til planlægning på tværs og et gensyn med skønne kolleger.
- Jeg plukkede valnødder, Anders hakkede dem midt over og årets valnøddeportvin er sat over.
- Min mor gav middag, jeg fik gode råd om led og bindevæv. Det var en hyggelig aften, midt i regnvejret. Jeg undgik regnen, det gjorde Emilie ikke.
- Traditionen tro mødtes personalet til tilbage-fra-sommerferien-hygge. Det er dejligt at få tid til at snakke sammen, inden hverdagen for alvor tager fart.
- Weekenden var af den slags, uden de store sværdslag.
Læse:
WWII rykker nærmere og nærmere. Umulige forbindelser viser sig umulige. Unge mænd tager til Spanien og kæmper mod fascismen. Historien går sin gang og historien er nået dertil hvor Tyskland og Rusland har underskrevet en ikkeangrebspagt.
Vi ved jo alle hvordan det går.
Jeg synes stadig jeg mangler et par stykker i persongalleriet, men måske er det bare fordi hovedpersonerne fra første del af trilogien ikke længere er hovedpersoner, men bipersoner til deres børns liv.
persongalleriet væver sig ind og ud af hinanden og jeg forestiller mig at i sidste ende, i tredje del, vil de alle ende slynget ind i hinanden.
Strikke:
Det tog mig det meste af ti måneder at spinde det gråblå uld fra kartebatt, Jeg vil gerne bruge mit håndspind og er generelt hurtig til at slå op. Jeg har endnu kun et enkelt projekt liggende, som liggger og venter på det rigtige - pludselig er det rigtige inden for rækkevidde. Men det er en hel anden historie.
Jeg vidste allerede inden det var færdigt, at det gråblå skulle være mønsterstrik til en sweater til Anders. Jeg vidste ikke hvad bundfarven skulle være. Eller hvilken opskrift jeg skulle kaste mig over.
Anders er pludselig vild med blå. Længe tænkte jeg at jeg skulle finde en mørk marineblå at kombinere med. Jeg kiggede flere steder, indtil jeg kom i tanke om, at vi købte brun uld i Malmø tidligere på året.
Det brune er pænt til det gråblå. Hanne Rimmens Ærø-sweater er også pæn. Anders er enig og så må marineblå vente til en anden gang.
Jeg slog op. det viste sig at strikkefastheden er spot on, og jeg har stikket en pæn del. Jeg havde fem fed. Femhundrede gram. Det var alt hvad der lå i restekassen i Malmø, og jeg var overbevist om, at det var rigeligt.
I opskriften står der, der skal bruges sekshundrede halvtreds gram. Jeg tror ikke Anders er til korte ærmer. Jeg fandt en butik på nettet som sælger garnet, bestilte to fed og håbede at farven ville være nogenlunde magen til. Jeg havde en overvejelse om at farveforskellen måske kunne skjulen i mønsterstrikken.
Det viste sig att være samme parti. Hvor heldig kan man være.
Garnet er New Life Wool fra Hjertegarn. genbrugsgarn, der indeholder flere forskellige fibre. Mest uld. Det er en lille smule hårdt at strikke i, og jeg tænker jeg skal huske at holde pauser. Ti gengæld bliver det bliver det vildt lækkert, når det bliver vasket. - Hurra for strikkeprøver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar