På legepladsen

 

Jeg hentede Oscar i går, til leg og hygge. Senere kom barnets far og spiste med. Efter  maden plejer han at hente en is i fryseren, men han har spist dem alle sammen, og vi har ikke købt nye.

Jeg foreslog at vi gik en tur på tanken og købte en is der. Så kunne vi finde en legeplads på vej tilbage. Det synes Oscar var en god ide. 

 

 

Der ligger en del legepladser på vej mod tanken. I vores bebyggelse er en enkelt, men stor legeplads, og i bebyggelsen lige bagved, som hører til samme boligselskab er en legeplads mellem hver bygning. Nogen af dem er til små børn, nogen af dem er til større børn. 

Vi udvalgte en af dem og da isen var spist, blev der klatret til den store guldmedalje. Da far havde snakket færdig med Anders, kom han ned og legede med. Vi skiftede til den store legeplads, og det blev tydeligt hvor meget Oscar er vokset. Ikke kun i højden. 

Den øgede højde betyder at han nu kan nå over det svære stykke i edderkoppespindet, mens den øgede erfaring og viden om egen formåen betyder at han tør meget mere, end sidst vi var på legepladsen. 

 

 

Daniel har altid klatret. Som barn klatrede han op i alt, hvad han kunne komme op i. Han sad sjældent øverst i et klatrestativ, han sad oven på klatrestativet - for eksempel øverst på stangen i et edderkoppespind, som det vi har på vores legeplads. 

Jeg har engang oplevet at en dame ud af det blå kom hen og hev ham ned fra et sted, der ikke var ret højt oppe - hun kunne nå ham. Jeg stod lige ved siden af og nåede slet ikke at reagere.

Da damen var gået fik vi en snak om at hun nok havde hevet ham ned, fordi hun blev bange. Sådan en snak med en knap femårig kan være ret sjov.  

Daniel er stadig god til at klatre, så han klatrede op og Oscar klatrede efter, og nåede helt til tops. 

 

 

Til slut fik han øje på svævebanen og skulle selvfølgelig have en tur. og endnu en og endnu en....

Endelig pakkede vi sammen, gik tilbage til opgangen, cyklerne og sagde pænt farvel, inden de kørte hjem. 

Vi ses igen næste tirsdag.