Jeg hentede Oscar i børnehaven i går. Til overnatning og god tid til hygge.
I dag er det hans fødselsdag, vi vækkede ham med sang og friskbagte vafler. Han synes det var hyggeligt, men var ikke helt overbevist om rigtigheden i det med fødselsdagen.
Han er begyndt at cykle til børnehave. Jeg synes han er temmelig god til at styre cyklen, men nåede att falde en enkelt gang i et lidt for skarpt sving og igen da kantstenen kastede sig ud foran cyklen.
Det sidste fald slog hul på knæet, det første et lille hul på en finger. han skrabede også albuen, men han lagde ikke mærke til det, så vi sagde ikke noget. Det var slemt nok med knæ og finger. Så slemt at han nærmest ikke kunne gå.
Heldigvis havde vi plaster, fandt en film at hygge med, og i løbet af aftenen mente han nok at kunne blive kastet ned i Emilies seng. Det er en god leg, som de tit leger.
I morges havde vi god tid. Jeg troede han skulle i børnehave, men han ville hellere hjem. Der var frit valg, for far har ferie. Altså kørte vi hjem.
Hjemme ønskede mor tillykke med fødselsdagen og synes fem år er sejt. Jeg tror først han anerkendte dagen, da hun sagde det højt.
Jeg havde tid til at hænge ud, mens han pakkede en slange op, der selv kan kravle rundt på gulvet, Den er hurtig, og det gælder om at flytte sig, når den kommer tæt på.
Vi ses igen på lørdag, hvor familien har inviteret til fejring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar