Det tredje og sidste par strømper til Rose, var et par Color Palette Socks. Det er sådan et fint mønster, og det passede fint til resterne fra de tre minifed jeg havde med hjem fra Nyborg.
Jeg ville gerne have et lidt længere strømper og fandt et fed i kassen med strømpegarn, der duede sammen med resterne. Jeg fandt også en bundfarve, der allerede var en rest fra tidligere.
Jeg synes de blev fine, og det er absolut et mønster, jeg godt kunne finde på at bruge en anden gang. Selvom jeg endnu ikke rigtig er nået til restestrømper. Endnu ender resterne som fyld i det tæppe, der nok ikke bliver færdigt foreløbig.
Det bliver sikkert færdigt en dag, og så kan der ske andet med resterne.
Design: Color Palette Socks af Laura Moorats.
Garn: Strømpegarn fra Vium garnfarveri, Birk og Berg og It's Yarn. Farverne hedder Pale Purple, Fashion Fuchia, Fuchia Blush, Mix Tape og Sokkeklubben juni 2020.
Der gik ialt 39 gram til hele parret.
Pinde: 2,25 ChiaoGoo. Magic loop på 80 cm rundpind.
Størrelse: Cirka størrelse 30.
Bemærkninger: Jeg slog 56 masker op og har en erindring om at de enkelte striber er en smule kortere end opskriften angiver, for at tilpasses den mindre fod.
Jeg strikkede en Fish Lips Kiss Heel og en stjernetå. Det er vistt også en stjernetå i opskriften, jeg kiggede ikke.
Jeg synes stadig de er fine.
Vil du se flere billeder af strømperne kan de ses på Ravelry.
Årh, hvor er de bare fine! Totalt panglyserøde. Hun må være blevet ret glad for dem!
SvarSletChristunte, det håber jeg. Hun så glad ud, da hun pakkede op, men der var så mange gaver at hun ikke rigtig havde tid til at overveje for og imod :)
Slet