Jeg holder meget af at komme ud sammen med andre, når der er arrangementer der handler om garn. Jeg er bare bedre til det alene. Måske lærer jeg en dag, at kombinere begge dele - for man kan vel egentlig godt være sammen, gå rundt sammen, gå rundt alene og mødes igen.
At jeg ikke har lært det endnu, betyder ikke at det ikke var en skøn dag i går. Det var en fantastisk dag. '
Bettina og jeg mødtes udenfor lidt over ti. Vi var rundt, vi fandt skønheder over det hele, vi købte en smule, vi sad udenfor og snakkede, gik lidt rundt igen, mødte et par damer vi kendte og endte ude på en bænk i rette tid til at tage imod Henriette, der kom hele vejen fra Rødby.
Henriette havde fødselsdag, vi havde sikret en gave hjemmefra, hun blev glad, vi nåede at kramme, snakke et par minutter inden Henriette skulle videre, skulle se garn, og skulle snakke med alle dem, der gerne ville snakke.
Vi tog turen rundt igen, var færdige og besluttede at tage hjem igen. Bettina kørte mig til stationen, det gik op for mig jeg var sulten og fandt mad på den nærmeste grillbar. Hummus og falafel kan altid noget.
Hjemme gik jeg mere eller mindre omkuld. Det gør jeg efter møder med mange mennesker. Jeg er frygtelig introvert, og bliver hurtigt kørt over, når der er mange mennesker. Jeg ved det, og sådan er det.
Jeg havde et eneste ønske jeg håbede at få opfyldt. Håndfarvet silkemohair, der skal bruges til en lilla tråd, jeg har haft liggende i årevis. Jeg har ledt før, uden at finde noget, denne gang lykkedes det. Jeg troede jeg skulle have lilla, for at ramme den lilla, der ligger herhjemme. Jeg endte et helt andet sted. Blå, grå og grønne nuancer med en smule lilla fra Cloe Garn. Jeg tror det bliver godt. Når der bliver tid.
Hos Painters Yarn fandt vi en lille finurlig snoningspind, der kan både bøje og pynte. Her bliver det nok mest pynt, jeg har prøvet den. Den er fin, den virker bare ikke rigtig for mig til snoninger.
TriKnitty laver perlemarkører. Jeg er vild med perlemarkører. Så selvfølgelig skulle der et par stykker med hjem. En frø og et kranie med blomster. Fiberfolks egen pin synes jeg også skulle med hjem.
Det var så det. Mente jeg. Men. Vildspire. Jeg har kigget hos hende flere gange gennem de sidste år. Det er så smukt, det hun laver. Plantefarvet med spekles. Jeg er vild med det.Så vild at jeg besluttede at tage nok af den lækre økologiske merino med hjem til en trøje af en art.
Jeg har voldsomt lyst til at finde ud af hvad det skal blive til og skynde mig at slå op. jeg tror bare det er bedre at vente - jeg har lige nu op til flere trøjer på pindene og endnu flere i kø. Jeg bør nok strikke igangværende færdigt først.
Det var en dejlig dag. Jeg glæder mig allerede til næste år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar