Blå kopper

 

Når jeg ikke får taget billeder, er der ikke  rigtig noget at fortælle. Så simpelt er det.

Heldigvis har jeg taget en del billeder denne weekend. Så mangler jeg bare at skrive...

 

 

Engang i sidste uge kørte Emilie ind og hentede de to krus vi malede hos Royal Copenhagen for lang tid siden. Faktisk hentede hun tre krus, vi havde Amalie. Det var hendes fødselsdagsgave, så uden Anmalie, havde vi aldrig malet.

Amalies krus, sendte vi med Daniel hjem, uden at pakke det op. Jeg har hørt hun synes det er fint.

Vores egne er endnu ikke taget i brug, jeg skulle lige have taget billeder først.

 

 

Når vi tidligere har malet hos Royal Copenhagen  har det været muligt at sætte eget præg på porcelænet, at tegne fine streger med en blyant, for senere at markere stregerne med glasuren. 

Det kunne vi ikke denne gang. Blyanterne var pakket væk og opmuntringen til at sætte egne streger ikke længere påskønnet.

Emilie havde et ønske om et stort E på hendes krus. Uden blyant, var det ikke let. 

Hun spurgte, malelærerdamen, trak lidt på skuldrene, fortalte at egne streger ikke længere blev opmuntrede og at blyanterne derfor ikke længere var til stede.

Der var ingen tvivl om at hun ikke var enig. Deltagere på et malekursus maler sjældent perfekte blå blomster, hun holdt at det unikke og lidt skæve, og mens hun smilede til Emilie fik hun sagt noget om at hun jo ikke kunne styre, hvad vi malede. 

 

I første omgang opgav Emilie navnetrækket. 

Da vi var ved at være færdige, besluttede hun sig om, rakte mig hendes krus, og bad mig male et E i fri hånd. 

Det var en smule nervepirrende, og jeg fik også sat en enkel forkert streg, der heldigvis kan fjernes med skrrabeinstrumentet. Emilie var tilfreds, og jeg synes også der var plads til et bogstav på min kop. 

Det er vildt så meget kopperne kryber, når de bliver endeligt brændt. Det var langt større kopper vi malede på, dengang vi sad inde ved Amager Torv. 

Jeg er ret vild med resultatet, og lige om lidt går jeg ud og laver en kop the.